Måske verdens mest berømte golfslag blev slået på Augusta National i 1935, året efter at Masters var indstiftet. Lad os tage beretningen om det som en hyggelig historie i disse coronatider:
Før de sidste fire huller af Masters 1935 var Gene Sarazen tre slag efter Craig Wood, hvis sejrscheck på 1500 $ allerede lå klar i klubhuset.
Den korpulente Sarazen, hvis italienske rødder ikke fornægtede sig, spillede sammen med Walter Hagen, der vanen tro havde en date efter turneringen og skyndede på ham før andet slag, men Sarazen havde drivet perfekt på det knap 500 m lange par-5-hul, der har en sø umiddelbart foran green og en bunker i højre, så ret usædvanligt var han længe om at beslutte sig.
Efter store overvejelser valgte han at gå efter green, greb sin Wilson Turfrider, lukkede køllehovedet og bankede til sin lydige Wilsonbold, der hvinede over søen, videre over bunkeren, landede på green – og løb i hul. Albatross og et af historiens kendteste golfslag.
Bobby Jones var blandt ca. 2.000 tilskuere, der omkring hullet eksploderede i det, der siden er kaldt for The Augusta Roar. Det var grunden til, at aviserne dagen efter skrev om ’Slaget, der kunne høres over hele verden’.
– Ikke før, jeg havde hentet bolden op fra hullet, blev jeg klar over, hvad jeg havde præsteret, og der er ikke tvivl om, at det slag gjorde mine følgende års muligheder væsentligt større, fortalte Sarazen siden.
Med par på de tre sidste huller fik han omspil mod Wood og vandt det dagen efter med 144 slag mod 149 for 36 huller.
Han var tæt på slet ikke at komme med i turneringen. I 1934 valgte han i stedet for Masters at tage på opvisningsturne med Joe Kirkwood i Sydamerika og Australien, men da Bobby Jones’ navn kom på invitationen året efter, meldte han sig klar.
Bobby Jones belønnede Sarazen med en bonus på 50 $, og ægteparret Sarazen besøgte Jones og hans kone mindst en gang om året. Sarazen og Jones følte sig forbundet: De var født med to ugers mellemrum og giftede sig begge med en Mary i samme år.
