Turneringerne i denne uge er meget vigtige for et stort antal danske spillere. På DP World Tour spilles såvel den første af to slutspilsturneringer i Abu Dhabi fra torsdag, og i spanske Tarragona spilles Q-school på Infinitum Golf fra fredag.

I Abu Dhabi er det vigtige mål for alle at komme videre til sæsonfinalen i Abu Dhabi i næste uge, hvor feltet består af de 50 bedste tilgængelige spillere på Race to Dubai. ‘Tilgængelige’ betyder, at man kan komme et stykke op i 50erne pga. skadede spillere.

Fem danske spillere er i feltet. Nicolai Højgaard er nr. 67, mens Jeff Winther ligger nr. 58, så vil de være sikre på at spille sæsonfinale, skal de avancere, men  begge har jo virket, som om de er i fin form.

Mon ikke det er en fordel for Nicolai Højgaard, at han skal gå de to førster runder sammen med Thorbjørn Olesen, der er nr. 18, og Tom McKibbin?

Gettys billede viser tvillingerne Højgaard i Abu Dhabi tirsdag.

Niklas Nørgaard, som er nr. 7 efter sin hidtil bedste sæson, får selskab af Min Woo Lee og Justin Rose, mens Rasmus Højgaard (nr. 3) kommer i bold med de to andre i top-3, så vi kan se frem til trebolden Rory McIlroy, Thriston Lawrence og  Rasmus Højgaard. Det bliver ikke uinteressant.

I Q-school er der ikke mindre end 10 danskere i feltet på Infinitum Golf: Sebastian Friedrichsen, Nicolai Kristensen, Jonathan Gøth-Rasmussen, John Axelsen, Jacob Skov Olesen, Søren B. Lind, Christian Jacobsen, Christoffer Bring, Anders Emil Ejlersen og Alexander George Frances. Der spilles fra fredag-onsdag med seks runder, der skal finde 20 spillere, der får kort til DP World Tour 2025.

Efter fire runder er der cut til top-65 og lige. Hele finalefeltet får fuld kategori på Challenge Tour næste år og betinget adgang til DP World Tour. Spillere, der ikke klarer cuttet, får alligevel en status på Challenge Tour.

Endelig deltager Emily Pedersen i Lotte Championship på Hawaii, hvor hun vil forsøge at spille sig længere frem på Race to the CME Globe, hvor hun før turneringen er nr. 84.

 

 

 

Forrige artikelTirsdagsanekdoten konstaterer, at endnu to spillere kvalificerede sig til Q-school finalen
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.