Smilla Sønderby gik anden runde af LET’s Q-school på La Manga i 72 (+1 på North Course), og dermed rykkede den 21-årige amatør fra Kolding Golf Club indenfor Top75, der efter fire runder går videre til de afgørende fem kvalifikationsrunder samme sted i næste uge.
Hun er p.t. på delt 68. plads i +6, og det er ét slag på den rigtige side af ’cuttet’, der lige nu er +7. Syv spillere deler netop 75. pladsen. Det er fortsat svenske Lisa Pettersson, der fører, i -7.
Det handler i første omgang blot om at komme videre til Final Stage, hvortil ca. 70 spillere allerede har kvalificeret sig gennem LET eller LETAS, heriblandt Linette Holmslykke og Fie Olsen.
Foto: Ole Miss University.