Smørum GK havde seks slags forspring før sidste runde af EM for klubhold i Troia, Portugal, og der blev brug for fem af de seks, men forspringet holdt, og Smørum fik endnu engang guld.
Efter at Jens Kristian Thysted og Mads Hellers havde leveret de to tællende scorer i de første runder, spekulerede nogen på, om det overhovedet havde været nødvendigt at sende Mikkel Pedersen babu til Portugal som erstatning for Mads Laage – men det var det. Da Pedersen havde spillet sig ind i de to første runder, stod han for den bedste danske runde i sidste runde, og det gjorde ham på en måde til matchvinder.
Vi kan gætte på, at holdleder Jesper Overgaard Sørensen har gjort et godt stykke arbejde med at få Mikkel Pedersen klar til tredje runde.
Da danskerne lørdag manglede tre huller, var de stadig fem slag foran italienske Royal Park Roveri GC, men i mål var der kun et tilbage i denne slutstilling: 1. Smørum +1. 2. Royal Park +2. 3. Golfclub Murhof, Østrig +7.
Individuelt var spanske Pablo Alperi Lopez bedst i -6 foran Mads Heller -2. Jens Kristian Thysted blev nr. 8 i +5 og Mikkel Pedersen nr. 36 i +23, men hans sidste runde afgjorde altså sagen.
Sidste år blev Smørum nr. 2, og for kort tid siden blev Smørums damer nr. 2 i samme turnering for kvinder. Lægger vi til, at Smørum vandt begge DM for hold, bliver det svært at gøre bedre – men den ene medalje VAR jo ‘kun’ af sølv.
Billedet viser fra venstre Thysted, Sørensen, Heller og Pedersen