Vi er meget tæt på Solheim Cup, som Europa på Finca Cortesin har chancen for at erobre for tredje gang i træk.

Alle roser banen, men der er meget andet at tale om på pressekonferencerne. Fx klagede Stacy Lewis over den ubalance, der er mellem behandlingen af Ryder Cup og Solheim Cup. De burde behandles lige, som så godt som al presseomtale drejer sig om Ryder Cup – og det kan hun have meget ret i.

Carlota Ciganda (billedet/ Getty), der er den eneste spanier på det europæiske hold, blev spurgt om sin mening om det kys, Jennifer Hermoso fik på munden af sin holdleder, efter at Spanien havde vundet VM i kvindefodbold. Hun tog kraftigt afstand fra det og ærgrede sig over, at det betød, man ikke bare kunne glæde sig over en stor sportslig triumf.

Hun føler i øvrigt ikke, at det er et ekstra pres at være eneste spanier på holdet, men glæder sig til at spille Solheim for sjette gang.

Hvis man kan lide at tage varsler, kan det evt. være et positivt varsel for Europa, at Ping Junior Solheim Cup for første gang er vundet af Europa to gange i træk. Europæerne sejrede 14-10.

 

Forrige artikelHelt åben finale i Great Northern Challenge
Næste artikelGolfbladet – September 2023
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.