Spørgsmålet: Hvornår spiller Tiger Woods igen? kan næsten lamme de sociale medier. Han ikke med i sin egen Hero World Challenge på Bahamas i denne uge, men der bliver holdt en plads ledig til sidste sekund til PNC Championship 16-17. december.
PNC Championship er turneringen, der tidligere hed Father & Son Championship, men først stillede Fuzzy Zoeller med sin datter Gretchen, siden spillede Arnold Palmer med sit barnebarn Sam Saunders, og nu er definitionen ændret til, at en majorvinder skal spille med en slægtning fra en anden generation, og det udelukker desværre alle danske familiekonstellationer indtil videre.
Skal Woods spille PNC Championship, bliver det sammen med sin nu 12-årige søn Charlie, der allerede kan se tilbage på sine første turneringssejre. De var allerede med i turneringen sidste år, hvor da lavede en fourball best ball-runde på 62 slag og samlet blev nr. 7, efter at Charlie bl.a. havde stået for en eagle. Gettys billede er fra den begivenhed.