Q Star bolden spinner både mere og mindre
De nye Srixon bolde spinner både mere og mindre end deres forgængere. Mindre på de fulde slag, og mere omkring green. Den nye Q Star bold har en blødere kerne end den tidligere model, men til gengæld en hårdere skal.
Kombinationen skal give spillere med middel svinghastig mulighed for at slå bolden højere med mindre spin på fulde slag. Det betyder også at bolden vil flyve mere lige.
Det lyder imponerende hvis Srixon holder hvad de lover. Skallen på den nye Q Star bolde er lavet til at udnytte køllernes grooves bedre, og de har det samme design af dimples som de lidt dyrere Srixon bolde.
Boldene er prissat omkring 300,- kroner og er et super forslag til de golfspillere der ikke har tourpower i golfkøllerne.