Det så godt nok ud, som om amerikaneren Jordan Spieth havde fundet storformen og kunne overtage føringen i The Open på Royal St. Georges. Efter ti huller på moving day lå han i -4 og var i spidsen i -12, men bag-9 er ikke sådan at forliges med. Dem gik han i +3, så han nu ligger som nr. 3 i -9.
Også Collin Morikawa så ud som en førerhund, da han startede dagen med to birdies, men -2 blev også dagsscoren, så han nu ligger nr. 2 i -11.
Han har kun et slag op til Louis Oosthuizen, der er så stabil i alle kategorier, at han ikke er i top-12 i nogen af dem – Greens in regulation, putts pr. runde – Længst drive – men han fører stadig, nu i -12, når han slår ud til sidste runde kl. 15.35 dansk tid sammen med Morikawa. De to spillede også sammen lørdag og krydser på billedet broen på hul 14.
Efter dette trekløver følger 4. Corey Connors, Canada og Scottie Scheffler, USA -8. 6. Jon Rahm, Spanien, Mackenzie Hughes, Canada og Dylan Fritelli, Sydafrika -7. 9. Cameron Smith, Australien, Justin Harding, Sydafrika og Marcel Siem, Tyskland -6.
Ærgerligt for Siem, der spillede 17 huller i -3, men fik triple bogey på 14.
Den, der gjorde bedst brug af moving day var Robert MacIntyre, Skotland, hvis -5 spillede ham frem som nr. 18 i -4, delt med Dustin Johnson, der gik runden i +3.
Viktor Hovland, Norge er nr. 33 i -2 og Rory McIlroy nr. 41 i -1, men han var en overgang fremme i -4.
Kevin Kisner var den, der bevægede sig mest den game vej, da han med en runde i +8 nåede ned på delt sidste plads i +7.
Castren sejrede på hjemmebane
Finske Matilda Castren, der for nylig sensationelt vandt på LPGA, var i denne uge hjemme i Finland til tre runders turneringen Gant Ladies Open på Aura Golf, og hun levede op til alle forventninger ved at vinde i -5, tre slag foran nærmeste konkurrent.
Line Toft Hansen avancerede i sidste runde til nr. 21 i +6-