Udfaldet af det uvejrsplagede The Players Championship på TPC Sawgrass er stadig meget åbent, selv om en del spillere fik gang i scoringen søndag. Mange spillere mangler stadig op til 9 huller af tredje runde mandag, før de tager fat på slutrunden.
Indtil videre er det mest interessante denne liste over en del af de spillere, der ikke klarede cuttet +2: Jason Day, Matthew Fitzpatrick, Talor Gooch, Collin Morikawa, Justin Rose, Adam Scott, Patrick Cantlay, Gary Woodland, Jordan Spieth, Xander Schauffele, Tony Finau, Lee Westwood, Brooks Koepka, Henrik Stenson, Thomas Pieters mm. En turnering med det felt kunne være ganske interessant.
Forrest ser det således ud: 1. Anirban Lahiri, Indien -9 (11 huller). 2. Tom Hoge og Harald Varner III -8 (9).
Interessant er det at finde Francesco Molinnari på delt syvendeplads i -6 (15).
Jon Rahm og Viktor Hovland deler placeringen som nr. 38 i -2 for hhv. 12 og 11 huller, for nordmandens vedkommende efter at have sluttet med en eagle på dagens sidste hul.
My Golf Life Open hosted by Pecanwood sluttede i omspil mellem Pablo Larrazabal (billedet/ Getty), Jordan Smith og Adri Arnaus, der alle sluttede i -22, mens en fantastisk slutrunde i -8 af George Coetzee med seks birdies på bag-9 ‘kun’ tog ham til -21.
I omspillet scorede Larrazabal birdies på begge huller, mens Arnaus fik bogey på første og Smith bogey på andet.
De to danskere sluttede begge som nr. 65 i -8, efter at Lucas Bjerregaard sluttede af med -4 i sidste runde, mens Joachim B. Hansen fik par.