Det var en mærkværdig dansk anden dag i Aberdeen Investment Management. På et tidspunkt var Emily Pedersen og Nicole Broch Larsen delt nr. 1 i -4, siden nåede Nanna Koerstz Madsen (billedet) til samme score, mens Pedersen med en triplebogey og en bogey faldt tilbage til par, og sluttelig havnede såvel Broch Larsen som Koerstz Madsen i -2.
Forholdene er klart svære, og andre spillere har tilsvarende rutsjeture. Efter to runder deler Stacey Lewis, USA og Azahara Muñoz, Spanien føringen i -5 foran Jenifer Song, USA -4.
-2 er med få spillere tilbage på banen en sjetteplads, mens par placerer som nr. 15. Vi kan stadig få en stor dansk turnering.