Endelig dukker din golfbag op på bagagebåndet. Men glem ikke de to mest nærliggende baner, inden du tager rigtigt hul på golfferien. Parador og Guadalhorce ligner ingen andre på Solkysten og er på hver deres måde et stykke af områdets brogede golfhistorie.
Af Philip Thinggaard
Fra et flysæde er der stor glæde i at se drømmende ned på en golfbane. Ved indflyvningen til Málaga ses hele to baner, Guadalhorce og Parador de Golf. Begge ligger så tæt på lufthavnen, at du på kort tid går fra at sende sultne blikke ned over græstæppet til at sende dagens første drive af sted på første tee.
Parador – prisvenlig og historisk
Den mest golfhungrende spiller vælger Parador de Málaga Golf Club. De få kilometers kørsel fra bagagebåndet er ikke det eneste, der gør banen let tilgængelig. Priserne er for det første meget rimelige. Banen er nem at gå, ligger smukt og åbent ud mod havet, og i vinterperioden er der næsten ingen rough. Bermudagræsset går nemlig i dvale. Og så er anlægget så tilpas gammelt, at der kun er lidt bebyggelse langs et enkelt af hullerne, hvilket er et særsyn på Solkysten.
– Det er en klar konkurrencefordel for os, at banen ligger så tæt på lufthavnen, siger Javier Manzano, der er direktør for både hotellet og golfanlægget.
Mere end en halv million golfturister besøger Costa del Sol om året, og Javier Manzano har blikket stift rettet mod målgruppen.
– Du kan få sendt dit golfudstyr til klubben, så det leveres direkte fra bagagebåndet til 1.tee. Du ser ikke udstyret, før det står klar hos caddiemasteren. Det er her, før du selv er her.
Liv ved pavillonen
Manzano tager imod Golfbladet i hotellets enorme reception. Men da emnet er golf og ikke hotelophold, skynder vi os ud på banens naturlige samlingspunkt: cafépavillonen ved 10.tee. Tjenere langer øl, kaffe og tortillaer over disken. Aftagerne er golfturister og lokale universitetsstuderende med deres uniformerede gule bærebags. De spiller i dag holdturnering mod naboklubberne.
– Vi lægger græs til et ambitiøst golfakademi og har i øvrigt medlemmer fra alle mulige lande. Her kommer også mange danskere, siger Javier Manzano.
Vi sætter os på en bænk på bagsiden af pavillonen. Der er udsigt til 1. tee, 10.tee, 9. green og 18. green. Klassisk hulforløb og godt for restauratøren. Et par dommere fra den spanske golfunion lister rundt på greens og teesteder, med spraydåse og vaterpas under armen. De gør klar til de nationale juniormesterskaber, hvor landets 90 bedste juniorer kommer forbi. Vi sidder så tæt på backtee på 10. hul, at vores ølglas næsten bliver strejfet af køllehovedet fra de langtslående teenagere. De spiller prøverunde, men lige efter dem kommer en firbold englændere i buggies, iført John Daly-dresscode og med dåseøl i hånden. Der er plads til lidt af hvert på Parador.
Udsigt til havet
Saltfjenden
Parador-banen lider desværre af græsmangel, hvilket dommerne fra unionen også noterer sig. De siger, at hvis ikke det var for de upåklagelige greens og teesteder, var banen uegnet til turneringsgolf. Det kan man kun give dem ret i, for da Golfbladet er forbi i februar, er det svært at sige noget positivt om fairways. Det modsatte gælder hul 4, som er det ubestridt bedste lange hul på banen. Et spændende par-4 hul med en fordybning halvvejs, der frister til et langt drive. Den puklede fairway kan skubbe din bold ud til begge sider, hvor du så skal slå fra en blanding af sand og nåletræsbund. Green hælder mod forkanten, så er du for langt, gør det ondt at chippe tilbage. Et klassisk lækkert designet linkshul på en bane, der ellers på mange måder er mere links af navn end af gavn.
– Jeg vil ikke kalde Parador for en rigtig linksbane, siger banens greenkeeper Javier Jorge Sánchez senere over telefonen.
– Da de lavede den, var der allerede mange træer, og de skærmer for vinden på for mange af hullerne.
Værre for hans arbejde er det, at banen desværre er mere saltbund end sandbund. I perioder med for lidt regn dominerer havet alt for meget og gør det svært at fortynde den saltholdige vand i jordbunden. Heldigvis får Sánchez og banens medlemmer om få år adgang til vand fra det lokale rensningsanlæg.
– På grund af den havnære beliggenhed bruger vi en masse ressourcer på at overvande i forsøg på at fortynde det salte grundvand, siger Sánchez.
– Det er den måde, vi får græsset til at gro bare lidt.
Hans stab på 20 greenkeepere bruger enormt meget tid på at reparere underlaget og så nyt græs igen og igen i de lange perioder, hvor regnen udebliver.
Ud med Seves bunker
Selv om Parador-banen er den ældste i Andalusien, smager det halvoffentligt drevne anlæg påfaldende lidt af historie og tradition. Der er snarere smag af havet, hvilket gør banen til en behagelig nydelse at gå rundt på, mens flyene letter og lander over hovedet og giver lydkulisse og rytme til dit spil.
På hul 6 er der i baneguiden tegnet en lang væg-til-væg bunker lige foran green på det flotte par 3-hul.
– Tegningen er forældet, bemærker et mageårigt medlem.
– Den bunker orkede medlemmerne ikke mere.
Den uoverstigelige tværgående bunker var ellers bestilt af Severiano Ballesteros tilbage i 1990’erne. Nu kan man nemt komme på green via en venlig og bred græspassage mellem en bunker i hver side.
Par-3 perle inden turnen
Med havet til venstre og hotellet fra 1920’erne i baggrunden er hul 9 en perle af et par 3-hul. Niveaudelt green og drilske pukler hele vejen rundt om. Greenen er både dyb og bred. Den har bunkers på hver side, lidt tilbagetrukket, så øjet tror de er irrelevante. Lige indtil du ser dig nødsaget til at stige ned i en af dem.
Som prikken over i’et bor der en flok munkeparakitter i de lave træer mellem green og hotellet. De flotte grønne minipapegøjer ser på overfladen flotte og harmløse ud, men tag ikke fejl. De kom fra Sydamerika i 1970’erne og er en plage i mange spanske byer og på golfbaner, hvor de fortrænger andre fuglearter.
Udsigt til nudiststrand
Nudistisk par-3
Faktisk er par 3-hullerne de mest interessante på Parador-banen. Det næsten fairwayløse hul 11 er det mest links-agtige. Et sandet waste area foran tee tvinger begynderen til at få bolden i luften. Men deroppe er der som regel skarp vind ind fra højre. Omvendt vil din bold ved fralandsvind sandsynligvis lande ude på den nærliggende nudiststrand. Et skægt golfhul i al slags blæsevejr.
Men ellers synes havet på Parador-banen aldrig rigtig at komme i spil som andet end afsæt for vinden. Hul 14 til 16 går lige i glemmebogen. Lange lige huller, snart den ene vej, snart den anden.
Guadalhorce – afvekslende bane og prægtigt klubslot
Med fem kilometers kørsel er Parador den mest lufthavnsnære bane. Men kun syv kilometer fra lufthavnen ligger Club de Golf Guadalhorce. Halvdelen af banen ligger på en gammel sukkerrørsplantage, der ikke krævede vanding på grund af den nærliggende flod Guadalhorce. Banens lavtliggende sidste ni huller har flere gange været oversvømmet, siden banen blev taget i brug i 1989, hvor man tog chancen og lavede den uden decideret dræn.
Modsat den mange årtier ældre Parador-bane er Guadalhorce langt mere charmerende, både som bane og som et sted at spise lækker frokost på terrassen. Den uendeligt brede 18. green strækker sig bred lige foran terrassens balustrade. Den cigarrygende Málaga-helt Miguel Ángel Jiménez lagde i 2008 greens om for at sætte mere liv i dem. Han har uden tvivl tænkt, at green på sidste og afgørende hul skulle være ekstra svær og lægge ekstra pres på, eventuelt foran en pakket terrasse. I hullet står en flagstang med det spanske flag på.
Øget værdi
Selv om den afvekslende bane er af høj kvalitet, er hovedattraktionen nu alligevel klubhuset. Den okkergule aristokratiske villa fra 1581 blev restaureret midt i 1800-tallet og er ganske enkelt bjergtagende.
– Men lad være med at tage billeder for tæt på, griner klubdirektør Pedro Batista med henvisning til skallede maling visse steder.
Ganske rigtigt kan bygningen trænge til en klat maling og ommøblering af de firseragtige klublokaler. Det er også på tapetet, lånet er klar, forsikrer Batista. I samarbejde med kulturbevarende myndigheder er vedligeholdelsen af pragtvillaen er en af klubbens mange forpligtelser. Heldigvis er økonomien sund, fortæller Pedro Batista.
– Min mission er at øge værdien af stedet for vores medlemmer.
Greenfee-spil udgør omkring 10 procent af klubbens indtægter. Det tal vil Batista gerne have længere ned.
– Vi vil ikke jage nogen væk. Vi vil bare have færre, der så betaler 125 euro for at spille i stedet for de nuværende 75.
Batista ser ud til at have styr på sit kram. Da han i 2017 kom til med en fortid i navnkundige La Manga ved Alicante og golfmaskinen La Cala ved Mijas, lå indskuddet i Guadalhorce på 3-4000 euro. Nu koster en aktie 10-12.000. Vedligeholdelsesgebyr koster 1740 euro om året per person, og kontingent 750 euro. Hvis man kun spiller sjældent, kan man nøjes med 30 euro i medlems-greenfee per runde.
Guadalhorce klubhuset
Spansk-finsk udbryderprojekt
Som golfklub har Guadalhorce helt fra starten været for det finere Málaga-folk med dybe lommer. Klubben begyndte som en udbryderklub. I 1980’erne fik en gruppe medlemmer fra Parador-banen nok af ledelsen på den statsejede bane ved havet.
– Vi ville lave en privat klub. Vi kiggede på 15 forskellige jordejendomme. Ejeren heroppe ved floden havde så mange andre jorde, at han godt kunne overtales til at give slip på området, fortæller 86-årige Alfredo Queipo de Llano, der arbejder på en bog om klubbens historie.
– Tæt på floden og tæt på byen. Jorden passede perfekt til vores projekt.
Sammen med godt 90 andre medlemmer tog han initiativ til Real Club de Golf Guadalhorce. Da projektet begyndte at ligne noget, fik man yderligere 100 medlemmer med over fra Parador. Men der skulle flere penge til, faktisk 130 mio. pesetas. Ind fra højre kom en gruppe finske investorer i et samarbejde, som Queipo de Llano i dag kalder et “mirakel”.
– Finnerne hev også banearkitekt Kosti Kuronen med. Det var faktisk ham, der foreslog at vi lavede golfhuller oppe på stenbruddet, på den anden side af klubhuset, erindrer Queipo de Llano.
– Det var der ingen af os, der havde fantasi til dengang.
Klippegolf og lavlandsgolf i ét
Kuronens vision var ganske enkelt genial. Klippen blev hakket op, så der var plads til jord og græs. I dag står en harmonisk golfbane, med forni i let kuperet terræn, helt væsensforskellig fra det flade plantageland på bagni. Oven på de decideret udfordrende huller 1 til 9 føles det lidt som en præmie at nå til bagni, selv om de på ingen måde er nemme. De ligger i behersket Florida-stil med velplacerede søer og flere hundrede forskellige træarter. Dem kan man passende drømme sig væk i på en dag, hvor spillet driller lige så meget som Jiménez’ greens. Ellers kan du på næsten hvert hul øjne det fabelagtige klubhus og glæde dig til en belønning i solen på terrassen.
Fakta:
Parador Málaga Golf
Adresse Autovía MA-20 Málaga – Algeciras Salida, 29004 Coín, Spanien
Par 72
Længder i meter 5308 (rød), 5935 (gul), 6529 (hvid)
Øvrige faciliteter Driving range, hotel, swimmingpool, strand
Banens udvikling 1927: 9 huller (Harry Colt)
1947: Udvidelse 18 huller (Tom Simpson)
1964: Græsunderlag på hele banen i stedet for sand
Priser Green fee: 45-70 EUR
Club Guadalhorce Golf
Adresse Avda. José Ortega y Gasset, 555, 29196 Málaga, Spanien
Par 72
Længder i meter 5122 (rød), 5547 (blå), 5960 (gul), 6210 (hvid)
Øvrige faciliteter Driving range, padeltennis, fodboldbane, swimmingpool, tennisbane
Banens udvikling 1988: 18 huller (Kosti Korhonen)
2008: omlægning af greens (Miguel Ángel Jiménez)
Priser Green fee: 65-85 EUR
