Amalie Leth-Nissen var favorit, men det blev storesøster Cecilie på 17, der trak sig sejrrigt ud af søskendeduellen i første runde af hulspillet ved Women’s Amateur i England.

Amalie kom ellers bedst fra start og var 2 up efter seks huller, men efter 17. hul stod de to helt lige og så vandt Cecilie 18. hul og matchen.

Også Alberte Thuesen er videre til anden runde, efter en 2 up-sejr over Beth Coulter fra Irland. Her var ireren 1 up tidligt i match, men ved turnen var det vendt og på 16. var det slut.

Cecilie Leth-Nissen (billedet) møder senere i dag Hannah Darling fra Skotland, mens Alberte Thuesen skal op mod den hidtil meget stærkt spillende tysker Paula Schulz-Hanssen.

Følg livescoring her.

En videre – en ude

Hos mændene skulle man lige have afviklet en mellemrunde for at finde de 64 deltagere i hulspillet, så her er man ikke nået lige så langt. Victor Sidal Svendsen er dog videre til anden runde efter en tæt match mod engelske Ben Chamberlain, mens Christoffer Bring ikke kunne stille med op mod Habebul Islam, der vandt 4&3.

De fire sidste danske deltagere i hulspillet er på banen, men kun Frederik Birkelund er nået forbi 6. hul og første resultatformidlingspost. Han er 1 ned mod Joe Long.

Følg scores her.

Foto: DGU

Forrige artikelHarzen – turist og golfparadis
Næste artikelOplevelser i Mecklenburg-Vorpommern
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.