HCA Golf er blandt de mange arrangører, der for tiden mødes af voldsomt forstørrede krav til sikkerhed af myndighederne, og det kan godt koste en del festivaler og koncerter livet. Finn Gramvad måtte overveje længe, om han ville lave de meget store investeringer, han blev sat over for, men endte med at acceptere dem, og det var mange tusinde besøgende og omkring 100 boder samt juletræssalg, hestevognskørsel og meget andet på julemarkedet 16-17. november.
Det duftede af kaffe, gløgg og æbleskiver, mens der blev falbudt alt fra julepynt til brugt legetøj. Der var musik og line dance, og medlemmer af HCA GK var meget aktive, bl.a. med at lede snobrødsbagningen for børn og voksne, fortælle om golfspillets velsignelser og med arrangement af en puttekonkurrence.