Nicolai Højgaard (billedet/ Getty) og Emily Pedersen spiller i to forskellige turneringer, men deres runder i hhv. Las Vegas og Shanghai havde forbløffende ligheder,
I Shriners Children’s Open spillede Nicolai Højgaard sine første ni huller med start på 10 i -5, hvorefter han på dagens bag-9 spillede de følgende otte huller i par, før han lige slæbte sig under par også på bag-9 med birdie på dagens sidste hul. -6 for dagen, -7 i alt og avancement fra cutgrænsen til nr. 20.
Turneringen føres af Cameron Champ og den formstærke Lanto Griffin i -12. Lexi Thompson, der som den kun syvende i historien spillede på mændenes højeste niveau, startede dagen på det, der blev cutgrænsen, -2, men gik i +2, så hun ikke får weekenden med, men det er jo ikke dårligt at gå i par og +2, så hun reddede æren.
I Shanghaj lavede Emily Pedersen en ‘omvendt Højgaard’. Efter 10 huller lå hun i par, men de resterende otte huller indbragte fem birdies, så hun nu ligger i – 3 som nr. 28. Turneringen føres af de to Solheimspillere Angel Yin og Maja Stark i -12.