Glæden ved at arbejde udendørs fik Susanne Olsen til at blive greenkeeper – og hun elsker sit job.
Ifølge den danske greenkeeperforening er der blot to kvindelige chefgreenkeepere i Danmark. 54-årige Susanne Olsen fra Sindal Golfklub i Nordjylland er den ene af dem, så hun er altså på mange måder ’atypisk’ og passer perfekt ind i GOLFBLADETs nye artikelserie.
I selve jobbet har Susanne nu aldrig følt sig atypisk, selvom hun da godt er klar over, at greenkeeperjobbet som udgangspunkt er ‘et mandejob’.
”Det hænger jo nok sammen med, at det er et ret fysisk arbejde,” siger hun. ”Hvis man tror, at jobbet som greenkeeper bare handler om at sidde på en klipper hele dagen, så tager man fejl. Men jeg kan godt lide det fysiske, og så elsker jeg, at jeg kan gå udendørs næsten hele tiden. Jeg er vokset op på landet, og som barn rendte jeg altid rundt udenfor. Naturen betyder meget for mig,” siger Susanne, der som en logisk konsekvens valgte at tage en landbrugsuddannelse.
”Men så var det at jeg mødte min mand, og han var ikke vild med de arbejdstider man har i landbruget, hvor man står meget tidligt op, og også skal malke og så videre sidst på eftermiddagen, så jeg sagde mit arbejde op og kom i stedet til at arbejde som slagteriarbejder. Da slagteriet lukkede i slutningen af 90’erne stod jeg uden arbejde, men med mulighed for at blive omskolet og få betalt en ny uddannelse. Der lå en lille pay & play golfbane ude ved Lønstrup, og der kunne jeg komme i lære som greenkeeper. Så kunne jeg igen komme ud i naturen og den friske luft. Jeg stod i lære i fire år og arbejdede der efterfølgende i nogle år, men så ville ejeren afskedige mig om vinteren, og det kunne jeg ikke leve med. Så da de samtidig søgte en greenkeeper i Sindal Golfklub, søgte jeg jobbet,” fortæller Susanne Olsen.
Det er hende vi skal have
Hun spekulerede ikke på, at hun var kvinde, der søgte et typisk mandejob, og det er heller ikke hendes indtryk, at det på nogen måde påvirkede beslutningsprocessen, da hun var til jobsamtale og blev ansat.
”Der var et ældre medlem af klubben med til jobsamtalen, og jeg kan huske, at han højt og tydeligt sagde til de andre: Det er hende vi skal have! Og sådan blev det. Jeg har været i Sindal i otte år nu, og jeg har da tænkt mig at blive så længe de vil have mig,” siger Susanne Olsen, der står i spidsen for en meget lille stab af medarbejdere, der desuden får uvurderlig hjælp af en række frivillige.
”Da jeg kom til klubben trængte her virkelig til at blive ryddet op. Sindal var dengang en skovbane med smalle fairways, men i dag vil jeg nærmest kalde det en parkbane, for vi har ryddet meget op i skoven, så banen har kunnet få luft og sollys. Når man som greenkeeper kommer til en ny bane, så skal man bruge tid på at lære banen at kende. Det tager et par år for alvor at lære jordbundsforholdene at kende, og de små særheder alle baner har. Hvor meget vand, den skal bruge, hvordan den skal gødes. Hvilke greens, der giver lidt udfordringer og hvilke, der ikke gør. Alle baner er forskellige. Jeg synes, det er lykkedes mig og alle de mennesker, der arbejder her og hjælper til, at få en rigtigt fin golfbane ud af Sindal. Brugerne af Golfhæftet har da også kvitteret for det. I 2015 kårede de os til Danmarks bedste bane, i ’16 og ’17 var vi nummer to og sidste år valgte de os igen til nummer 1. Det er jeg stolt af og det siger da noget om, at vi gør noget rigtigt med de midler vi har til rådighed,” siger Susanne Olsen, der især hæfter sig ved at kommunikere med medlemmer og greenfee-spillere.
”Jeg skriver på klubbens hjemmeside om hvilke tiltag vi er i gang med, og jeg prøver hele tiden at forklare medlemmerne hvorfor jeg gør som jeg gør. Mange medlemmer bliver direkte chokerede når de hører hvor stor indflydelse vejret og det arbejde vi gør, har på banen, og så kan de bedre forstå sammenhængen. I år lukkede jeg ni huller helt for vinterspil, og det var folk ikke glade for, men da jeg så i foråret viste medlemmerne billeder af græsset på de huller de havde gået og spillet på og på de huller, der havde været lukkede, så gik det op for dem hvor stort slid der opstår, og at man tydeligt kan se sporene efter en vogn, der er kørt over en frossen fairway og så videre.”
”Vi fik på et tidpunkt en ny baneudvalgsformand, der insisterede på at have greens åbne om vinteren. Jeg tænkte uha, det bliver svært det her, og så viste jeg ham, hvilke skader, der opstår, og så ændrede han helt holdning. Nu er det ham, der beder mig om at bakke ham op, når han fortæller medlemmerne at greens lukkes for sæsonen,” siger Susanne Olsen, der fik snuset lidt til golfspillet under sin uddannelse, men ikke rigtigt selv får tid til at spille.
