Gösta Carlsson, ejeren af Barsebäck Golf & Country Club, og en af svensk golfs største ledere er død i en alder af 99.
Gösta Carlsson fik i 2012 tildelt Erik Runfelt Medaljen for sin store indsats for golfsporten, som blandt andet betød at begivenheder som Solheim Cup, Scandinavian Masters (senere Nordea Masters) kom til Barsebäck, en bane som han overtog i 1974.
Erik Runfelt Medaljen er kun blevet tildelt otte svenskere: Annika Sörenstam, Sven Tumba, Göran Zachrisson, Prins Bertil, Bengt Lorichs, Henrik Stenson, Pia Nilsson og Gösta Carlsson.