Svenskeren Mikael Lundberg (billedet/ Getty) slog til på de afsluttende fire huller for at komme i omspil med landsmanden Jesper Kennegaard og finnen Lauri Ruuska om sejren i PGA of Catalunya Resort Championship.

Efter 14 huller var han to slag bag Kennegaard. Før sidste hul førte Ruuski -11 foran Kennegaard -10 og Lundberg -9, men da de fik hhv bogey, par og birdie, lå de alle pludselig lige i -10.

Omspillet faldt ud til Lundbergs fordel, og dermed var denne slutstilling i toppen en kendsgerning: 1. Mikael Lundberg -10. 2. Jesper Kennegaard og Lauri Ruuska -10. 4. Hannes Rönneblad, Sverige -9. 5. Peter Launer Bæk, Odense Eventyr -8.

På de første 14 huller gik det op og ned for danskeren, som derefter fik eagle på 15 og par resten af vejen.

John Axelsen, Sorø blev nr. 10 i -5, mens Morten Ørum Madsen, Silkeborg Ry, Peter Staalbo, Ledreborg og Oliver Suhr, Rungsted alle sluttede i -3 som delt 13.

Forrige artikel50 års jubilæet udsættes
Næste artikelBlev golfspiller ved et tilfælde
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.