Den kommende svenske golfstjerne hos kvinderne kan godt være Linn Grant. Den 22-årige fra Helsingborg vandt i dag en stensikker sejr i Joburg Ladies Open på LET. Det var hendes anden sejr på LET, siden hun i sommeren 2021 blev professionel efter en fremragende amatørkarriere, der bragte hende op som nummer fire i verden.

Linn Grant gik ind til finalen i delt føring med spanske Maria Hernandez, men var med en runde 67 slag klart bedre end spanieren, der sluttede på delt tredjeplads i -5 – sammen med Nicole Garcia og Alice Hewson. Andenpladsen to schweiziske Kim Metraux i -6 og så var der fem slag op til suveræne Grant i -11.

Smilla Sønderby kan igen være tilfreds med veludført arbejde. En runde – og en turnering – i par gav en delt 11. plads.

Foto: Tristan Jones/LET

Forrige artikelGolfbladet – Marts 2022
Næste artikelNiklas Nørgaard Møller tre slag fra toppen
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.