Både favoritten Lasse Jensen (billedet) og overraskelsen Zander Lui Rivas gik sidste runde af ECCO Tours Frederikshavn Championship presented by Sydbank i 4 over par, og de to nedture udnyttede svenske Tobias Edén til at sikre sig turneringssejren med en runde i 69 slag (-3) på den udfordrende nordjyske bane.
Edén sluttede i -5 samlet, to slag bedre end Rivas, der må ærgre sig gul og grøn over en triple-bogey 8’er på 7. hul og to sene bogeys, der betød at han sluttede i -3. Lasse Jensen havde tre bogeys og en dobbeltbogey på bag9, og faldt ud af top3. I stedet blev August Lindvall fra Sverige nummer tre.
Foto: Getty Images