Ikke kun Lee Westwood har succes med at have sin samlever på baggen. I Kenya Savannah Classic sejrede 30-årige Daniel van Tonder med sin kone Abigail som caddie Foto Getty).

Det job har hun haft i en årrække allerede, mens han har vundet syv gange på Sunshine Tour, og når han er i tvivl om, hvordan han skal spille, spørger han hende. Han får intet svar, men det gør ham sikker på, hvad en ærlig caddie ville sige, og det får ham til kun at tage de gode chancer, hvor han i sine tidligste år som pro gik vildt efter alt med sin driver.

På en dag, hvor man nærmest var til grin, hvis man scorede under -4, og hvor stribevis af spillere var fremme og føre, havde de fire forreste i slutstillingen alle spillet runden i -7.

van Tonder lå i -8 for 13 huller, da han tilsyneladende spillede sig ud af kampen med to bogeys i træk. Thaien Jazz Janewattananond kom på et tidspunkt til -22 med Calum Hill i -21, men van Tonder kom tilbage til -20, før han holede et monsterputt på 11-12 m på sidste green. Såvel Hill og Jazz røg en bag ud, og så blev der omspil.

Her havde van Tonder halvlange putts for sejr på de to første huller, før han slog så tæt til pinden på det tredje, at birdien var en formsag – og nok.

Slutstillingen i toppen blev: 1. van Tønder .21. 2. Jazz -21. 3. Sam Horsfield og Calum Hill -20.

Hvor meget, der skulle score for at avancere, kunne man se af, at italieneren Nina Bertasio startede dagen som nr. 29, gik i -8 og alligevel kun lige klarede sig ind i top-10 i -16.

De tre danske spillere var ikke blandt de lavtscorende. Kun Lucas Bjerregaard kom under par i -2 og sluttede som nr. 57 i -7. Søren Kjeldsen blev nr. 69 i -2 og Martin Leth Simonsen nr. 70 i -1.

Forrige artikelTre luksusdage på Hobros golfskole
Næste artikelGratis golf med De Gule Køller
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.