Styregruppen for Sydjysk Open har måttet tage den tunge beslutning at aflyse dette års turnering.

Efter sidste års vellykkede turnering og årets rekordstore tilmelding på 336 deltagere og 16 på venteliste er det med blødende hjerte, at vi må skuffe deltagerne fra ikke mindre end 73 forskellige danske golfklubber.
– Men med ansvarligheden i behold og på baggrund af regeringens udmeldinger om fase 2 og 3 i genåbningen af Danmark, hvor der efter 8. juni maksimalt vil komme en tilladelse til forsamlinger på 30-50 personer, vil det være umuligt at afvikle en turnering med 112 deltagere på hver af de tre baner tre dage i træk, udtaler formand for styregruppen Peter Boch. På samme baggrund vil festaftenen med spisning og dans for 350 deltagere heller ikke kunne lade sig gøre.

Sydjysk Open kommer dog stærkt igen til næste år, så alle tilmeldte er blevet opfordret til at reservere datoerne 17., 18. og 19. juni 2021.

Forrige artikelLive golf på tv på søndag
Næste artikelFleetwood siger nej til karantæne i USA
Golfbladet.com
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.