Templer, pragtfuld natur, gastronomi, smukke tehuse og Zoo’s nye pandaer

Direkte rute fra Danmark
Den 10. december 2018 havde Sichuan Airlines sin første afgang til Chengdu, som ligger i Sichuan- provinsen i den vestlige del af Kina. Jeg var inviteret med til åbningen af den nye rute i Københavns Lufthavn og på den direkte flyrejse til Chengdu på ca. 10 timer, hvor et tæt pakket 4 dages-program ventede os. En fantastisk rejse med sjove, flotte og til tider mærkelige oplevelser i byen der har ca. 4.065.000 indbyggere.

Mødet med Chengdu
Vi er ankommet tidligt om morgenen til Chengdu Shuangliu International Airport og skal bo på Fairmont Chengdu, som er et pragtfuldt hotel beliggende blot 25 minutters kørsel fra lufthavnen. Med en placering på 42. etage og med en svimlende panoramaudsigt over byen, en stor fladskærm på værelset, bløde møbler og gulvtæpper, et fuldautomatisk toilet og indbygget TV i spejlet på badeværelset, hvor man fra badekarret kan beskue byens skyline, er der allerede dannet grobund for et skønt ophold.

Gastronomisk verdensarv
Sichuan-provinsen er kendt for sin gastronomi og minder på absolut ingen måde om et besøg på de kinesiske restauranter, vi kender i Danmark. Vi skal spise frokost på en lokal restaurant, hvor vi får serveret svineører i papirtynde skiver, stegte ribben og hele fisk som ligger og stirrer på os. Det berømte sichuanske køkken byder på over 5000 egnsretter, overvejende hverdagsagtige bonderetter, hvor maden serveres med næb og klør, bogstaveligt talt. Køkkenet er kendt for at være stærkt krydret, særligt peber og chili benyttes flittigt. Det skyldes til dels at den varme, stærke mad skal afbalancere det kølige, fugtige vejr som præger provinsen, ud fra yin & yang princippet.

Mange retter serveres med sener, ben og fedtklumper og ville få enhver helsefreak til at besvime af væmmelse. I midten af det runde bord stilles fadene på en glasplade som drejes rundt, så alle kan tage. Der er ingen øseskeer ved fadene, man tager med sine egne spisepinde. Det virker ret uhygiejnisk, og vi er alle lidt beklemte ved gang på gang at stikke vores pinde i en fællesret. Men alting har en start og i løbet af vores 4 dage vænnede vi os da også til, hvordan tingene fungerer her og set i bagspejlet, er det nok bare mig, der var lidt sart.

Hot Pot skal man smage
Det siges, at man først har prøvet det ægte Sichuanske køkken, når man har smagt klassikeren Hot Pot, så det er naturligvis et must. Vi ankommer til den smukt udsmykkede restaurant ”The Way of the Dragon” hvor en stendrage snor sig drabeligt fra stueetagen og op over førstesalen. Langs træbordene hænger de karakteristiske røde lamper. Vi bliver bænket om et bord i et tilstødende lokale, så koldt at vi beholder jakkerne på. Hot Pot fungerer lidt som fondue, det tilberedes i en stor gryde med en kraftfuld cocktail af chili og peber hvor mundrette stykker kød og grønt koges i et par minutter, og fiskes så op med spisepinde. Gryden placeres på en nedsænket plade i midten af bordet. Ind bæres det ene flot anrettede fad efter det andet med righoldige variationer af fisk pyntet med blomster, småtskårne grøntsager, saftige svampe og marineret kød. Nogle retter er simpelthens så stærke, at sveden pibler frem på panden og kropstemperaturen stiger kraftigt. Nu forstår vi pludselig, hvorfor lokalet var så koldt, da vi kom. Det var det bestemt ikke, da vi gik.

Det gamle distrikt
Vi skal besøge det historiske distrikt Kuanzhai Alley, som kan dateres flere hundrede år tilbage. De traditionelle kinesiske bygninger med spidse hjørner og buede tage rummer hyggelige butikker med souvenirs og antikviteter, lokale restauranter og streetfood. De mange besøgende skaber en livlig atmosfære. Her kommer moderne unge par, stilbevidste kvinder iført elegante uldfrakker med pelskrave, børnefamilier skubbende klapvogne med buttede småbørn foran sig og teenagepiger med selfiestang og ”duckface”. Vi ser forbløffede til, mens de lokale får fjernet ørevoks på åben gade med en lang pind. Det er tilsyneladende almindelig brug på disse kanter, for ingen andre end os fortrækker en mine. Jeg prøver bevidst, at undgå at kigge, for det er simpelthen en tand for ulækkert, og alligevel forefindes det overalt her. Vi møder ikke mange vesterlændinge, og kineserne ser fascinerede på os. Vi stiller ofte op til fotosession og det er ikke unormalt at der pludselig står 50 kinesere og tager billeder af os, som var vi verdensberømte rockstjerner.

Kung Fu Panda bjerget
I dag skal vi ud og se bjerget Mount Qingcheng, som er med i filmen Kung Fu Panda. Vi ankommer til en stor åben plads med butikker, omkranset af højstammede træer. Vi går op af et væld af trapper som leder tankerne hen på Møns Klint og smuk natur begynder at åbenbare sig under os. Efter tyve minutter ankommer vi prustende til en grøn sø, som vi bliver sejlet over. På den anden side er der en lift, som hejser os et godt stykke op ad bjerget. Her fortsætter de mange trapper igen. Området er grønt og frodigt året rundt trods de beskedne fem grader, vi har i dag. På toppen er den berømte stejle trappe op til templet, som troner majestætisk over bjerget. Her er en andægtig stemning, templet er prydet med flagrende røde bånd med kinesiske tegn og fine røde stearinlys.

Historisk dæmning
Men udover blandede madoplevelser, skal vi også opleve natur og kultur i Chengdu. Vi skal besøge Dujiangyan dæmningen, der er et historisk kunstvandingssystem til landbrugsjord og forhindring af oversvømmelse. Floden er forbundet tværs over landet med Yangtze floden, som med sine 6.300 km er den længste i Asien og den tredje største i verden. Indgangen til Dujiangyan er et imponerende tempellignende byggeri. Vi træder ind i et parklignende område med springvand, sirligt formede buske og statuer af forhistoriske kejsere.

Dujiangyan er skabt 256 år f. kr. men det virker nærmest ubegribeligt, at man har kunnet bygge et sådan anlæg på den tid. Det fortæller lidt om, hvor opfindsomme mennesker til alle tider har været. Det var nemlig før dynamitten var opfundet, men man udpønsede en simpel, men effektiv metode, hvor man overhældte de frosne klipper med kogende vand, så de krakelerede og kunne hakkes ud.

Nye beboere i Zoologisk Have
I Chengdu handler alt om pandaer, og plakater og figurer med den sort-hvide bamse pryder byen overalt. Kulminationen på turen er nået og er vi bristefærdige af spænding, da vi endelig skal ud at se Chengdu Research Base of Giant Panda Breeding, et center for forskning og avl af kæmpepandaer. Anlægget har lange alléer af bambusskov, som hælder dekorativt ind over stierne. Pandaerne har en nærmest magnetisk tiltrækningskraft, og man forstår godt, at kineserne er særligt stolte over og værner om dem.

Og det er lige netop her, hvor vi går rundt, at de nye indflyttere i Zoo i Valby kommer fra. Efter lange tiders forberedelser har de to pandaer Xing Er og Mao Sun endelig indtaget deres nye bolig, hvor de foreløbigt skal være de næste 15 år til fryd og fornøjelse for havens mange gæster. De to skønne dyr er en statsgave til Hendes Majestæt Dronning Margrethe, men pandaerne bliver hele Danmarks eje, har administrerende direktør i Zoologisk Have, Jørgen Nielsen udtalt og ser sammen med hele personalet frem til en af de største begivenheder i Zoo´s 160 årige historie.

Kinesisk Opera
Det er blevet sidste aften i Chengdu, og vi skal opleve kinesisk opera. Vi ankommer til det berømte operahus, Shufengyayun Sichuan Opera House. Det kaldes opera, men er egentlig et kulturelt show med forskellige indslag af dans, musik og komedie. Det foregår i et stort telt eller tehus, som det også kaldes, hvor vi sidder omkring runde borde og får serveret en velsmagende Yasmin-te og Corona øl. Showet er noget af et udstyrsstykke, et overflødighedshorn af farvestrålende og detaljerige kostumer. Smukke danserinder tripper yndefuldt rundt på scenen til kinesisk musik og sang, som toner ud i rummet. Senere kommer en fløjteartist på scenen og spiller så skingert og så øredøvende højt, at vi må holde os for ørerne. Der er ingen tvivl om, at han er dygtig når man betragter det kinesiske publikum, så det må være bevidst iscenesat, og vi modtager da også et par forargede blikke fra de lokale. Et komediestykke, der handler om en spilleglad ægtemand, vækker stor jubel blandt publikum og selvom vi ikke forstår et eneste ord, bliver man revet med af stemningen og griner med.

Golf i Chengdu
For de fleste danskere er Chengdu sikkert en helt ukendt golfdestination, men rejsetiden er lidt kortere end en tur til Thailand, så mon ikke området med dens spændende kultur med tiden, kan blive et yndet rejsemål for golfspillere og den gængse turist? Der er 8 golfbaner i og nær Chengdu af varieret kvalitet. Vi blev anbefalet, at spille på mesterskabsbanen Luxehills International Country Club, som er designet af Brian Castello, Mark Hollinger og Robert Moore og betegnes som en af de bedste baner i området. Den ligger knap 20 km fra centrum af Chengdu. Fra gul tee er banen 6.707 mtr. og fra rød tee 4.717 mtr. Banen er en par 72 parkbane med let kuperet terræn, rigtig mange bunkers og hazarder, der udfordrer spillere på alle niveauer. Det er dyrt at spille her. Greenfee ligger fra DKK. 1.700-2.230 alt efter om man spiller på hverdage eller weekends.

Denne rejseartikel kunne fylde langt mere, for Chengdu er virkelig et besøg værd og der er rigtig mange interessante ting, at fortælle om. Med sine økoparker, natur, templer, et af verdens største indkøbscentre, de meget billige priser og nu med en direkte flyrute fra København, er provinsen et oplagt rejsemål at besøge.