De gik kun i anden bold, men alle vidste, at det var dagens vigtigste i The Open: Norske Viktor Hovland og nordirske Rory McIlroy – og hvilken opvisning gav de ikke på moving day, hvor de sammen bragte sig fire slag foran de nærmeste konkurrenter?!

Hovland anslog takten, da han fik birdies på fire huller i træk, 3-6. McIlroy fik et brøl frem, da han på 10. hul holede et bunkerslag. De kom sammen til 18 i -15 og sluttede af med begge at få birdies.

Dermed går de igen sammen søndag, og mange håber, at det bliver en duel mellem dem, som andre ikke kan blande sig i. Hvem der har bedst mulighed for at komme i betragtning, ses af denne topstilling: 1. Rory McIlroy, Nordirland og Viktor Hovland, Norge -16. 3. Cameron Young, USA og Cameron Smith, Australien -12. 5. Si Woo Kim, Korea og Scottie Scheffler, USA -11. 7. Dustin Johnson, USA -10. 8. Tommy Fleetwood og Matt Fitzpatrick, England samt Adam Scott, Australien -9.

— o0o —

Et par glimt fra andre turneringer: I Big Green Egg på LET ligger Smilla Tarning Sønderby i +2 som nr. 25.

I Euram Bank Open på Challenge Tour ligger Nicolai Kristensen som nr. 29 i -2, og endelig gør det nostalgikere godt at se den trio, der i -5 fører i Winstongolf Senior Open på Legends Tour: James Kingston, Gary Evans og Bernhard Langer.

Forrige artikelMarcus øjner nyt topresultat i USA
Næste artikelMarcus rykkede lidt frem
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.