Ikke et græsstå står forkert på de bølgende fairways og de Single klippede greenområder på The Scandinavian i Farum.
Foto: Jacob Sjoman og Frank Undall
På det lille stykke vej fra parkeringspladsen møder blikket det imponerede klubhus, hvis spidse saddeltag rækker ind i himlen; en arkitektonisk perle tegnet af Henning Larsen Architects.
Vi går indenfor i det ikoniske 2.570 kvadratmeter store klubhus. Der er oceaner af plads, højt til loftet og lyset vælder ind fra de store glaspartier.
Tidligere var det Farum Kasernes øvelsesområde, der optog det 200 hektar store naturområde med skov, mose og søer, men efter en planlægnings- og anlægsperiode på i alt otte år åbnede Old Course, som den første bane i 2010. Året efter stod New Course klar.
Slutresultatet er en bane, der både er spektakulær og udfordrende – og i bedste Robert Trent Jones junior stil. Hullerne er plastret godt til med bunkers, og de er strategisk placeret i enten driverafstand på fairways eller omkring greens, så boldene skal løftes ind til pinden.
I anlægsfasen er der derfor brugt masser af tid og kræfter på hensynet til naturen og mere end 100 dyrearter er beskyttet under fine vilkår. Ligeledes bliver vandet samlet op i de mange søer, og golfbanerne vandes udelukkende med overfladevand ved hjælp af 2.000 sprinklerhoveder, så grundvandet kan bruges til drikkevand. Et nyt vandreservoir, som kan sikre greenkeeperne vand i de helt tørre perioder, er på tegnebordet.
Udfordret fra første tee
Forsynet med baneguide – det er et must at ha’ med – bevæger vi os til driving range. Herligt at slå bolde fra ægte græs, videre til putting green, hvor proen Benjamin Poke, som kvalificerede sig til Europa Tour i 2019, øver putt i sine karakteristiske højrøde sko.
Der er i det hele taget gjort en del ud at skabe de bedste træningsbetingelser for medlemmerne på The Scandinavian, og udover putting greens og indspilsområder er der installeret TrackMan-udstyr i de overdækkede udslagsbåse. Et team på 6 club proer er tilknyttet The Scandinavian og head pro Camilla Brok er verdens første kvindelige TrackMan University Master.
De fine træningsfaciliteter på The Scandinavian har lokket omkring 30 professionelle golfspillere til klubben, heriblandt Søren Kjeldsen.
”Det er en ære at have de professionelle spillere omkring os, og de bliver behandlet som alle andre af vores medlemmer,” siger direktør David Shepherd, som kom til The Scandinavian i 2016 og medbragte erfaringer fra tidligere ansættelser i The Belfry i England samt Monte Rei Golf & Country Club i Portugal.
David Shepherd har været med til at vende tilbagevendende underskud til et positivt resultat på bundlinjen, blandt andet ved at rekruttere flere medlemmer til klubben, så man i dag har nået loftet på 1.060 medlemmer og har omkring 80 på venteliste.
Old Course er verdensklasse
Vi er kommet for at spille Old Course på The Scandinavian og finder 1. tee umiddelbart udenfor klubhuset. Efter en kort diskussion beslutter vi os for at spille fra Tee 59, og ud af de i alt 5 banelængder vælger vi altså den næst længste.
Efter en blid start på Hul 1 står udfordringer nærmest i kø på Old Course Hul 2, som er et par5-hul. Vi skal have fat i baneguiden for at se, at en å deler fairway i to og faren for at slå i vandet lurer hele vejen til pinden. Første steg på scorekortet er en realitet.
Hul 4 er et super flot par4-hul, som går dogleg omkring en sø og med et meget vanskeligt indspil til en ikke særlig dyb green over endnu en sø. Vi bliver udfordret på længden, og kan slet ikke nå de 412 meter i to slag, hvorfor vi vælger at spille hullet som et par5.
Vi kommer til hul 5, som er det første ud af fem par 3-huller på Old Course. Der er vand i hele venstre side, men det er ganske overkommeligt at lande bolden på den store og ondulerede green.
De næste to huller er lidt kuperede og spiller med skov på siden af fairway. Der er ikke for meget plads på fairway og med dogleg kræver det yderligere præcision.
Hul 8 er nok det smukkeste par3-hul på Old Course. Fra det eleverede teested falder terrænet ganske pænt over mod en green netop hvor søen ender. Med en bold der sendes ud på 102 meter, og er pin high, kan vi notere en Birdie.
Old Course Hul 10, et par5-hul på hele 489 m fra Tee 59, giver anledning til en del dramatik. Robert Trent Jones II Golf Architects har forkærlighed for et stort antal og gerne dybe bunkers, hvilket bestemt ikke fornægter sig på Hul 10, og den ondulerede greens med runoffs på tre sider er et andet designeres varemærke.
24 greenkeepere
En hær på 24 greenkeepere med Russell Anderson i spidsen – han har været involveret i opbygningen af Ryder Cup-banen på Celtic Manor, sørger for eminente betingelser. Greenkeepere skubber græsslåmaskiner i form af Single klippere på greenområder og efterlader det smukkeste resultat, og ikke bare klipningen, men vedligeholdelsen i det hele taget løfter kvaliteten til fem stjerner.
I de seneste år har greenkeeperne arbejdet med at gøre både Old Course og New Course mere spilbar. Der er blandt andet fældet en del træer, ryddet buske, og den største forandring i forhold til at gøre banen mere spilbar er en udvidelse af semi roughen med 50 procent.
Old Course afslutter med to par5-huller, der får alle sanser til at danse. På Hul 17 ser man hele vejen til pinden langs en smal fairway med træer, og det afsluttede hul kan blive en opvisning i præcisionsspil; her kræves to solide slag langs søen og indspil til en godt beskyttet omend stor green.
Det er som om at alle huller og alle slag på Old Course er en udfordring, og uden mulighed for bare slå bolden derudaf.
Da vi sidder på klubhusets terrasse med den indbydende udsigt til 18. hul på Old Course, som vi lige er gået fra, kigger vi nærmere på et par ramponerede scorekort. Med et spillehandicap der svinger omkring HCP 16, burde vi nok have valgt at spille fra Tee 56 for derved at forkorte banen med ca. 300 meter.
