Bogen kredser om den mentale styrke bag Europas sejr i Ryder Cup 2018 og er fascinerende læsning for alle med interesse ikke blot for golf, men sport generelt, og det pres, der ligger på sportsudøvere. Golf er ekstra ubarmhjertigt, fordi hver enkelt koncentrationssvigt kan være fatalt.
Det går op og ned, ofte tilsyneladende uforklarligt. Skal man så søge til statistikker om spillets faser, finde sine svagheder og tackle dem? Skal man søge efter den sindstilstand, i hvilken man opnåede sine største triumfer? Skal man midlertidigt væk fra spillet?
Calvin interviewer de 12 spillere fra Paris, kaptajn Thomas Bjørn og hans vicekaptajner, og der ses frem mod Ryder Cup 2020 og 2022. Samtlige 12 spillere har haft kriser, de har måttet konfrontere, og de har gjort det på hver deres måde.
Bogen er skånselsløs over for den amerikanske kaptajn Jim Furyk, og Bryson DeChambeau virker næsten som en pauseklovn, selv om man ikke kan benægte, at han har fået succes med sin overvidenskabelige tilgang til golf.
Mange af spillerne har i perioder været væk fra toppen. Vi hører hvorfor, og hvordan de overvandt deres kriser. Vi hører om voldsom selvtillid og ødelæggende tvivl. Vi hører om bittesmå ting med dramatisk betydning. Bogen er ikke så meget Thomas Bjørn, som titlen antyder, men hans prolog svæver over teksten med sine otte spørgsmål, som han vender tilbage til i epilogen, og som han diskuterer med sig selv foran spejlet:
’Golfen var tæt på at ødelægge mig. Jeg var nødt til at skrabe bunden, før samtalen med spejlet blev meningsfuld, for i faldet vil en professionel golfer gribe efter det mindste halmstrå. Det ligger i menneskets natur at søge efter smutveje, at undgå ubehagelige sandheder, men min sport kræver total underkastelse, før nogen forløsning vil vise sig. Jeg stod der i timevis, morgen og aften, før spejlet svarede igen.’
Bogen er et must for alle, der drømmer om at leve af golf. Er drømmen stærk nok, er alle advarsler spildt. De vil fortsætte – selv om de ved, at såvel mental som fysisk sundhed er på spil.
Calvin sammenligner med stjerner fra anden sport som Roger Federer og Lionel Messi. Hvor bevidste er de i øjeblikket? De handler intuitivt. Kan golfspilleren gøre det samme?
Bogen er i lækkert udstyr med fremragende fotos, og omslagets baggrundsfarven er naturligvis blå.
Problematisk oversættelse
Oversættelsen af Jakob Aaby Harrits fungerer det meste af tiden udmærket, men en del sproglig ’støj’ skæmmer. Ofte skinner den engelske tekst igennem, som når Furyk er ’hans (Bjørns) modsatte tal’. Der har stået ’his opposite number’; uden forklaring benyttes ’argot’, som ingen, jeg har spurgt, kender betydningen (det er fagterminologi/golfslang); der tales om ’et fade’ eller ’et blogpost’, og en opstilling er ikke ’ubalanceret’, men ’uligevægtig’ (mentalt?); ’anmassende’ skrives som ’anmasende’ – den havde autokorrekturen klaret – eller en kritisk, golfspillende konsulent.
Indholdets kvalitet kan ikke diskuteres, og er ens engelsk ikke godt nok originalsproget, er den en perfekt julegave – til sig selv eller golfvennerne.
