For tredje dag i træk lykkedes det ikke at få feltet i klubhuset i Commercial Bank Qatar Masters. I dag blev alle danskere i finalefeltet dog færdige.
I går havde Søren Kjeldsen et hængeparti med et slag tilbage til cutgrænsen. Lørdag morgen satte han et slag til, mens cutgrænsen gik et slag opad, og så var der kun tre danskere tilbage. Jorge Campillo (billedet/ Getty) fører i -16 med et enkelt hul tilbage foran finnen Sami Välimäki -15 og Robert MacIntyre -15 med to huller igen.
Jeff Winther kom rundt i -4 for anden dag i træk og ligger nr. 21 i -8. Thorbjørn Olesen og Rasmus Højgaard er nr. 24 i -7.
Vi glemmer så hurtigt som muligt Aramca Team Series. Smilla Tarning Sønderby klarede ikke cuttet, og Nicole Broch Estrup, som var på vej mod et fint resultat, skrev under på et ukorrekt scorekort og blev disket. Øv!
I Maybank Championship gik supertalentet Rose Zhang i spidsen i -18 foran thaierne Atthaya Thitikul og Jasmine Suwannapura. Med en nat, der er en time længere kan man overveje at følge turneringen til sin afslutning. Også, fordi Emily Pedersen ligger nr. 15 i -9.
Danmark slap ikke specielt godt fra Espirito Santo Trophy, kvindernes VM for hold. Sydkorea sejrede i -22 for Chinese Taipee -18 og Spanien -17, mens Danmark blev nr. 28 i +9. Olivia Grønborg blev bedste dansker i +5.