Scoringsbetingelserne i anden runde af The Centry på Kapalua, Hawaii, var ideelle, og dermed kunne spillerne stort set ignorere banens fælder. Syv gik i -9 og et tocifret antal i -8. Efter de to første runder ligger kun to spillere over par, og Davis Thompson ligger nr. 44 efter sin runde i -9.

Hideki Matsuyama (billedet/ Getty) fører i -16 efter sin anden runde i -8. Flere af hans putts gik rundt i hulkanten, så med lidt mere held havde hans score været endnu bedre. -16 efter to runder lyder, som om man måtte have taget afstand til de fleste, men se her placeringerne 2-10: 2. Collin Morikawa -15. 3. Corey Conners, Maverick McNealy, Tom Hoge og Thomas Detry -14. 7. Keegan Bradley, Harry Hall, Cameron Young og Wyndham Clark -13. Bradley vil i øvrigt ikke afvise at spille Ryder Cup, selv om han foreløbig er udpeget som holdkaptajn.

Sepp Straka er nr. 11 i -12 og tiltrak sig opmærksomheden ved at lave birdie på hul 10-16, syv i træk. En tangering af Kapaluarekorden for flest birdies i træk.

Viktor Hovland og Ludvig Åberg er nr. 29 i -7.

Vejrforholdene synes at være lige så gunstige i weekenden, så mon ikke flagene bliver stillet ekstra drilsk?

Forrige artikelGolf ved det azurblå hav
Næste artikelBirdieorgiet fortsatte på moving day
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.