Ugens turnering på Challenge Tour spilles allerede fra i dag og med finalerunde på fredag. The Challenge presented by KGA spilles lige som sidste uges turnering på Karnataka Golf i Bangalore i Indien, og Jeppe Kristian Andersen (billedet) kom bedst fra start af de syv danskere med en runde i 68 slag (-4), hvilket placerer ham på delt 16. plads i det tætte felt, hvor der scores pænt lavt.

Et enkelt slag efter følger Nicolai Kristensen, Lucas Bjerregaard og Joachim B. Hansen på delt 28. plads, mens runder i par for Sebastian Friedrichsen og Benjamin Poke blot rækker til delt 87. plads. Frederik Birkelund gik 76 (+4) og skal virkelig finde en af de lave frem for at klare cuttet.

Tyske Michael Hirmer har lagt sig i spidsen i -8.

Foto: Mette Novrup 

Forrige artikelTirsdagsanekdoten med tornadovarsel
Næste artikelCallaway Vind Golfbold
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.