Tiger Woods sæsondebuterer på Torrey Pines hvor han har vundet otte gange
Tiger Woods sæsondebuterer i denne uge, når Farmers Insurance Open spilles på Torrey Pines i det sydlige Californien. Tiger trækker altid overskrifter, men denne gang endnu mere end normalt. Torrey Pines er nemlig en af Tigers lykkebaner. Otte gange har han vundet netop dér, blandt sejrene hans seneste major-sejr, US Open i 2008, hvor han nærmest på ét ben på grund af en skade nedkæmpede Rocco Mediate i et af de mest ikoniske omspil i US Opens historie.
Samtidig markerer turneringen også at det er første gang Tiger spiller en tællende turnering til PGA Tour siden han vandt The Tour Championship i efteråret.
Stærkt felt
Traditionen tro er det et stærkt felt, der stiller op på Torrey Pines, så Tiger skal spille op til sit bedste for at kunne spille med om sejren. Blandt deltagerne er verdens nummer 1, Justin Rose, den førende på FedEx Cup ranglisten, Xander Schauffele, Ryder Cup stjernerne Rory McIlroy, Alex Noren og Jon Rahm, samt Jason Day, Charles Howell III, Marc Lehmann, Gary Woodland og Tony Finau. Der er 156 spillere i feltet, og der spilles på begge baner på Torrey Pines i La Jolla, South og North Course.
Det stærke felt betyder at ‘strenght of field’ i forhold til verdensrangliste point er 479 – i sammenligning er det 270 i Dubai i denne uge – og vinderen får 60 pointe til verdensranglisten.
Turneringen sendes live på Eurosport 2 og GolfTV fra kl. 21 alle fire dage. Det er den sidste turnering i denne omgang, hvor alle fire runder kan opleves på Eurosport 2.
Flot livescoring her.
Foto: Getty Images