Tirsdagsanekdoten
Brandgod løsning
Walter Hagens bold rullede ikke blot ned i en bunker, men også ind i en papirpose, der af uransagelige grunde lå i sandet. Han spurgte dommeren, hvilke muligheder han havde, og fik at vide, at han enten spillede bolden, som den lå, eller tog et drop med et straffeslag til følge. Hagen gjorde ingen af delene. Han tændte en cigaret, lod den brændende tændstik falde på posen, som brød i brand og i løbet af kort tid var blevet til aske. Hvorefter Hagen kom ind og i for sin par.