Jytte Nielsen fra Haarby er 82 år og noget helt for sig selv. Hun har to nye hofter og blev enke for knap et år siden. Alligevel spiller hun fast tre-fire gange om ugen parkgolf  på Agger Parkgolf, men desuden spiller hun almindelig golf, og i forgangne uge var hun på golfhøjskole frem til og med fredag.

Hjem for at nå til kiropraktor fredag, få en dags hvile og rent tøj, og derefter af sted til det danske mesterskab i parkgolf, som hun minsandten endte med at vinde foran Helle Jonassen og Christina Ørsted Rasmussen.

Sandelig en livskraftig 82-årig, der aldrig har givet op.

På billedet får Jytte Nielsen overrakt sin vinpræmie af Nicolai Agger.

Forrige artikelSchauffele var bedst – DJ vandt
Næste artikelUgens TV-golf: Kvindemajor og sæsonstart
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.