Det er snart længe siden, at vi har bragt nogle gode brandere, så lad os benytte chancen i dag:

Lad os forestille os, at Gary Player, Jack Nicklaus og Tiger Woods dør inden for kort tid. De tager turen op til himlen, hvor Gud selv tager sig af så vigtige personer og siger til dem: Før I får en plads her sammen med mig, må jeg sikre mig, at I virkelig er troende.

Først spørger han Player: – Hvad tror du på?

Player tænker sig godt om, ser Gud dybt i øjnene og svarer: – Jeg tror på hårdt arbejde og at være tro mod familie og venner

Det lyder fint alt sammen, så Gud beder Player om at tage plads ved sin venstre side. Så venner han sig mod Nicklaus og spørger: – Hvad tror du på?

Nicklaus svarer: Jeg tror, at passion, disciplin, mod og ære er livets væsentligste elementer. Jeg har altid forsøgt at være en fair golfspiller, såvel på som uden for banen.

Et svar, som Gud synes godt om, så han beder Nicklaus tage plads på sin højre side. Så vender han sig mod Tiger Woods og spørger: Hvad tror du på?

Svaret kommer prompte: – Jeg tror, at du sidder på min plads!

En golfer spurgte caddierne: – Jeg skal bruge èn, der kan tælle og holde orden på min score. Hvad er 3, 4 og 5 lagt sammen?

– 11, sagde den ældste.

– Du er antaget.

Til slut et trusselsskilt på en amerikansk golfbane, som desværre ikke kan oversættes tilfredsstillende til dansk:

Any persons (except players) caught collecting golf balls on this course will be prosecuted and have their balls removed

Intet mindre!

Forrige artikelÅrets hotteste hits
Næste artikelUgens tv-golf: To gange majors og ugen derpå
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.