At Danmark har et golfmuseum, der er blandt verdens bedste, og som ingen golfhistorisk interesserede må snyde sig selv for at opleve på Munkebjerg Hotel, hvor det er åbent døgnet rundt, skyldes den netop afdøde læge fra Vejle, Erik Halling.
Han var et kulturmenneske, der ikke kun interesserede sig for golf. Allerede i 1963 var han med til at stifte Musikforeningen af 1963, og da broen over Vejle Fjord skulle åbnes i 1980, mente han, at den engelske oversættelse af bro, bridge, gjorde det naturligt at fejre begivenheden med et danmarksmesterskab i bridge og golf kombineret. Til scoringen af golf opfandt han sin egen metode, Hallington,
Hans glødende interesse for golfhistorie blev topstimuleret under et besøg hos The Royal and Ancient Golf Club i St. Andrews. Her oplevede han det britiske golfmuseum og fik inspirationen til at indsamle ting til et dansk golfmuseum, som han åbnede i sit eget hjem i Bøgehaven.
Året efter stiftede han sammen med nogle venner det, der i dag hedder Dansk Golfhistorisk Selskab. Museet flyttede først til Grønnegade i Vejles centrum i 1992, og siden 1995 har det haft sin nuværende placering.
Det historiske selskab har mange, men alligevel alt for få, medlemmer. Kontingentmidler, gaver og anden støtte har i årenes løb gjort museet til en kæmpe attraktion, og glædeligt vil man i dag forsøge at skabe endnu større interesse om specifikt den moderne danske golfhistorie.
Når man søgte efter et eller andet, ringede man til Halling, som ofte mente, at det kunne findes i de store dynger af golfting, som museet fx overtog fra golfspilleres dødsbo. Det lykkedes også at skabe komplette samlinger af danske golfblade, og hvis ældre danske golfspillere har tid, bør de ind imellem lægge vejen forbi Golfmuseet og forsøge at identificere personer på de mange, mange golffotos, der sikrer, at dansk golfhistorie ikke går helt i glemmebogen på billedsiden.
Halling var hyggelig og meget indsigtsfuld, og heldigvis fik han skrevet meget af sin viden ned i bogen ‘Golf i de gode gamle dage’, hvor man bl.a. kan finde den i disse dage brandaktuelle beretning om ‘Verdens ældste match – kønnenes kamp’.
Selv om hans kræfter svandt, så han trak sig ud af bestyrelsen for Golfhistorisk Selskab og blev udnævnt til æresmedlem, var han naturligvis interesseret for golfhistorie til sin død, men hans alder gjorde også, at han debatterede nye emner. Således blandede han sig i 2015 på intelligent vis i en debat om medlidenhedsdrab.
Hallings død giver anledning til endnu engang at opfordre alle til at støtte Golfmuseet.
