Efter Gainbridge LPGA at Boca Rio mere end antydede vi, at det havde været ulideligt at følge Danielle Kang i slutstriden med Lydia Ko.
Mange havde samme mening, og en irriteret amerikaner lagde et tweet ud med spørgsmålet: Kan Danielle Kang line sit putt op hurtigere, end man kan løbe et 800 m-løb?
Han lagde en film af OL-finalen på 800 m sammen med Kangs putte-forberedelser, og kun nåede det lige efter 1½ minut, men den tid er jo også skandaløs. Havde det så været den eneste gang, men førerbolden faldt mere end et hul bag bolden foran, og putt efter putt – Danielles altså – blev afstanden større.
Skal man have nogen til at nyde at se golf, duer den slags overhovedet ikke, og ikke bare LPGA, men alle professionelle organisationer bør tage aktion i alle turneringer – og amatørorganisationer også, for den sags skyld.
Det er ikke svært at finde det pågældende tweet. Søg på Danielle Kang slow play, så er det der omgående.