I betragtning af, at European Tour nærmer sig 50 år, er det imponerende, at Danmark, som første gang kom på listen over vindere i 1996, da Thomas Bjørn sejrede i Skotland, nu er oppe på 37 sejre, den seneste Rasmus Højgaards i forgårs på Mauritius (billedet). Lad os se listen over danske vindere:
Thomas Bjørn 15. 2. Thorbjørn Olesen 5 2. Søren Kjeldsen 4. 3. Anders Hansen 3. 4. Søren Hansen 2. 5. Steen Tinning og Lucas Bjerregaard 2. 7. Mads Vibe-Hastrup, Jeppe Huldahl, Morten Ørum Madsen og Rasmus Højgaard 1.
Mauritius er en ny nation for danske vindere, for de danske sejre er opnået i ikke mindre end 17 forskellige lande:
Spanien 6, Skotland 5, Sydafrika, England og Sydafrika 3. Italien, Wales, Portugal, Irland, Schweiz og Australien 2. UAE, Qatar, Nordirland, Tyrkiet og Mauritius 1.
Siden 1998 har danskere vundet hvert år på European Tour minus 2, og siden 2005 har der været danske vindere hvert eneste år. I hvert fald, hvis vi regner kalenderår i stedet for sæsoner for Højgaards sejr tæller jo i 2020.
Rasmus Højgaard er ikke blot den yngste, men også den hurtigste danske vinder i historien. Thomas Bjørn brugte 24 turneringer. Nu har Højgaard vundet i sin anden optræden med tourkort, og selv om vi medregner hans optrædender som amatør, var Mauritius hans femte.
Han klatrer i øvrigt også hurtigt op ad ranglisterne. På Verdensranglisten fra i går ligger han nr. 200 som fjerdebedste dansker, og på Race to Dubai ligger han som nr. 2 efter Pablo Larrazabal, der vandt på Leopard Creek.
At han er exempt på European Tour til udgangen af 2021 er beroligende, men formentlig ret ligegyldigt.
Hvem bliver næste danske vinder? Man tør næsten ikke sige det, men rivalisering mellem brødre kan af og til føre til de vidunderligste ting. Hvad med Nicolai Højgaard i Australien på søndag otte dage?