I 2010 var Thorbjørn Olesen og Matteo Manassero kæmpetalenter, der begge var med på Challenge Tour på Green Eagle, hvor Andreas Hartø sejrede som amatør.
Under turneringen fik jeg taget interviews med såvel Olesen som Manassero, som fortalte, at det var første gang, han havde givet et interview til en ikke-italiener. Siden var det sjovt at se ham som en af Europas bedste og trist at se ham gå ned af mentale årsager.
Nu vandt han så på Royal i søndags og er på vej fremad. Jeg kan ikke stå for fristelsen til at gentage mit interview fra 2010 med tilhørende billede:
På Green Eagle i ved Lüneburg har 17-årige Matteo Manassero fra Verona lige afsluttet
tredje runde af ECCO Tour Championship. Han har koncentreret sig indædt, gaber jævnligt og er tydeligt mentalt udmattet efter den fem en halv time lange runde, hvor han med en solid indsats spillede sig 27 pladser frem; men han er også den, der holder ord, så når han har lovet en snak efter runden, er han klar.
– Jeg kommer fra en helt normal italiensk familie. Min far sælger kirurgiske instrumenter til klinikker og hospitaler, og min mor er ejendomsmægler. Det er kun far, der spiller golf, og han begyndte først samtidig med, at jeg blev født.
Til gengæld må det have været en interesse, der hurtigt fangede faderen, for …
– … som 3-årig fik jeg golfkøller og bolde af plastic og legede med dem hele dagen. Et år eller halvandet senere kom jeg med i golfklubben. Jeg syntes, at det var noget af det sjoveste at træne sine slag. Som 13-årig blev jeg optaget i den italienske landsholdstrup, og det var først da, jeg forstod, at jeg måske kunne blive virkelig god.
At komme under det italienske golfforbunds vinger betød dygtige trænere og mange
lejligheder til at komme ud og spille internationalt. Træne har Manassero kun gjort hjemme. Han har været i USA to gange, men kun for at spille turnering.
– Jeg vandt en del italienske turneringer, men den første internationale sejr var European
Young Masters 2007. Jeg blev udtaget til flere internationale juniorhold og spillede bl.a. Junior Ryder Cup, men 2009 blev det helt store med sejren i British Amateurs.
Lidt overraskende fik den 17-årige italiener ikke nerver, da afgørelsen faldt: – Jeg havde allerede overgået alle forventninger, også mine egne. Jeg havde sat banerekord og klaret cuttet, så jeg kunne bare gå og nyde at spille. Det gav adgang til Masters og The Open, og efter dem var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville gøre det rigtige ved at turne pro, så det gjorde jeg.
Er det ikke hårdt i starten,hvor pengene er små?
– Nej, det går helt fint lige fra starten. Jeg har IMG som managing firm, og de har allerede skaffet en del sponsorkontrakter. Ikke mange, men gode, bl.a. for beklædning, Rolex, IT
og chokolade …
… hvilket straks bliver demonstreret, da hans træner kommer farende med kasketten, der reklamerer for Kinder – den skal han have på, når jeg tager billeder!
Er Matteo sikker på, hvad han gør næste år?
– Ja, jeg spiller Europa Tour. Jeg tror, at jeg kvalificerer mig ad den ene eller anden
vej. Jeg er nr. 120 på ETs Order of Merit baseret på fem turneringer og skal spille endnu
to, så jeg kommer op på de maksimale syv, men jeg er også nr. 32 på Challenge Touren efter få turneringer; det går godt her, og jeg skal spille yderligere fire, den første i Kazakhstan.
– Jeg er sikker på, at jeg spiller ET næste år, og så er mit første mål at vinde på ET, så at
vinde en major og komme til at spille Ryder Cup, men selv om det ville være sjovt, er jeg ikke sikker på, at jeg kan blive verdens bedste.
Hvad holder Matteo mest af ved golf?
– Det hele: Konkurrencen, atmosfæren, at alt kan skifte på et øjeblik, såvel positivt som
negativt. Jeg er bedst til at drive, men til træning synes jeg, det er sjovest at chippe.
Hvad med livet uden for golfbanen?
– Jeg tager min studentereksamen om to år, uanset hvad der i øvrigt sker, bl.a. ved hjælp
af privat undervisning. Jeg er vild med de fleste slags sport, ikke mindst fodbold.
Verona er ’Romeo og Julie’s by, har et pragtfuldt amfiteater med årlige operafestspil og byder på masser af kultur, men det er indtil videre ikke noget, der optaget Manassero meget. Det gør det til gengæld, at …
– … golf er ved at blive rigtig stort i Italien. Jeg har Seve Ballesteros som mit store forbillede, og med mig og brødrene Molinari bliver Italien en meget vigtig golfnation.
Manassero er ikke nervøs for, at det hele ikke skal gå, som han regner med, og nu får han
lov at posere til nogle billeder, før han kan pleje sin søvnighed, skønt … nej, det går direkte på træningsbanen, hvor træneren er klar med målebånd og sejlgarn, der spændes ud over hullerne i forbindelse med en gang puttetræning.
Han er ung, dygtig, velopdragen og allerede et verdensnavn, men han får ikke lov til
at hvile på laurbærrene.
