Så bølger diskussionerne igen. Hvilken beklædning kan man tillade, at man spiller golf i?
Den aktuelle årsag er de Adidas-sponsorerede spillere, der i weekenden spillede i hættetrøjer, og som fik mange purister op i det røde felt, men hvorfor mon?
Trøjerne var nydelige, uanstødelige, og hætten var praktisk, når der kom en byge, eller vinden var for kraftig.
Dresscode bør være noget, der sørger for, at ingen spiller golf i ulækker tilstand. Det værste eksempel var, da John Daly lagde en video ud, hvor han brugte en dåseøl som tee, havde en cigaret i flaben og spillede i bar overkrop og for små shorts. Derimod er det faktisk overraskende hurtigt blevet accepteret, at han spillede i tøj i skrigende farver – som i øvrigt bl.a. de norske curlingspillere.
Dresscode har jævnt hen været et udtryk for den britiske overklasses synspunkter i tiderne, hvor ‘Britannia ruled the waves’, og hvor den hvide race oftest spillede i hvidt. I tennis, den hvide sport; i cricket, hvor det højst var kasketten, der kunne udtrykke et lands- eller klubtilhørsforhold; etc.
Disse regler er blevet nedbrudt en efter en. Tennisspillere kan spille i stort set alt, og cricketspillere ses også i andet end hvidt. Golfspillere kan de fleste steder spille i tøj, der er behageligt at gå i, og på fødderne kan de, hvis fodsygdomme gør det ønskeligt, eller det er meget varmt, have sandaler. Brug af shorts i varmt klima trænger også lige så stille frem, og en dag vil ikke kun caddies, men også spillere kunne bruge dem.
Der er heller ikke mange klubber tilbage, end ikke i udlandet, hvor man sender en spiller ind i proshoppen efter nye, hvide sokker, hvis han/hun står på teestedet i grå eller – gys – farvede; og golfsko kan være røde, gule, sorte, brune eller sågar pink, uden at man bliver nægtet at spille.
En snæver dresscode er et af de momenter, der kendetegner tidlige tiders golf som overklassespil, så lad den være fornuftig i stedet for rabiat.
Tyrell Hatton (billedet/ Getty) vandt i søndags iført hættetrøje, og mange sejrsfotos blev taget bagfra, hvor han stod med hætten op over hovedet. Næppe tilfældigt.
