23-årige Atiwit Wattananond fra Thailand lyder øgenavnet Jazz og var den eneste internationale spiller, der bad om lokal caddiehjælp til najoren PGA Championship på den hundesvære Blackpage State Park i staten New York.

Det skulle have været banens caddiemaster, Dave Casper, men da han brækkede håndleddet, overdrog han jobbet til sin deltidscaddie, den 63-årige Jack Miller.

Også selv om han vidste, at Millers andet halvtidsjob var at sørge for forsyninger af frysevarer i det lokale minimarked, hvor han hver dag læsser sine varer kl. 4 morgen, så de er klar i fryseboksene, når butikken åbner kl. 5.30.

Under PGA Championship assisterede han først Erik van Royen i et par tidlige prøverunder og gik derefter for Jazz. I løbet af et par dage fik de skudt sig ind på hinanden sprogligt. Thaien talte hurtigt med en spinkel stemme, mens Jack har en bred Long Island-accent.

Lokal caddie og et sjovt øgenavn gjorde parret populært og gav dem en stor følgerskare, ikke mindst da de klarede sig så godt, at Jazz efter tredje runde lå som delt toer i -5. Sidste runde gik knap så overbevisende, og +7 på hullerne 12-17 gjorde, at Jazz faldt fra 3. til en delt 14. plads i +2. Nerverne satte formentlig ind, da en topplacering kunne have thaien direkte adgang til Masters 2020 og meget andet. Han har dog gjort det så godt i hele sæsonen, at han ved nytår ligger som nr. 40 på Verdensranglisten og er sikret mindst to majorstarter i 2020.

Miller er blevet lokal berømthed, men har ikke fortalt, hvad han fik i drikkepenge oven i de aftalte 100 $ pr. runde, men de sandsynlige 5-10% af Wattananonds præmie på mere end 1 mio. kr. vil have sat ham i stand til at give en runde eller to til andre Bethpage state Park-caddies.

Forrige artikelDramatisk afslutning sikrer J.T. den 12. sejr
Næste artikelUgens TV-golf: European Tour i gang igen
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.