Golf er ingen stor sportsgren i Ukraine, og der er langt mellem talenterne. Netop nu har man et: Mykhailo Golod, som sluttede i top-10 i Orange Bowl og deltog i US Junior Championship.

Da han flygtede til Ungarn fra krigen i Ukraine sammen med sine forældre Vita og Oleg, hørte den navnkundige coach og academy-ejer David Leadbetter (billedet/ Getty) om det og gik i aktion.

Han tilbød ham friplads på academiet i Florida med logi hos pro-assistenten. Desuden satte han andre økonomiske initiativer i gang. American Junior Golf Association startede en fund raising, Golf Digest stillede sig engageret bag den, og snart var de sociale medier i gang.

I løbet af få dage var de første 50.000 $ indsamlet, og tilstrømningen fortsætter.

Mykhailo med kælenavnet Misha har omgående fået sin første turneringsinvitation, ligesom han var inviteret til at overvære The Players umiddelbart efter sin ankomst.

Egentlig er det nærliggende, at danske golfklubber kan være med til at give ukrainske flygtninge i Danmark en fritidsaktivitet, som kan aflede deres tanker fra bomber og krig.

Forrige artikelNanna nummer 19 i verden
Næste artikelUgens Tv-golf: Årets første major
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.