Arkæologer og etnologer var i ekstase. Dybest inde i Amazonas’ jungle havde de fundet en by med en højt udviklet befolkning, som det hidtil var lykkedes at gemme sig. Deres bygninger var arkitektoniske mesterværker. De lavede smukke malerier, smedede pragtfulde smykker og skrev en meget speciel, men iørefaldende, musik, der blev opført med deres træinstrumenter.
I udkanten af området lå den største sensation, en overgroet, næsten helt forsvundet, golfbane. Med bunkers, søer, krat, træer og andre forhindringer, men man havde helt klart slået ud fra teesteder, markeret med kranier af afdøde, til greens, hvor man kunne se, at der havde været huller på forskellige steder.
Gennem tolken beroligede de indfødte arkæologerne. Kannibalisme lå mere end 1000 år tilbage, og golfspillet var forsvundet for 700 år siden, så kranierne var historiske allerede, da de blev anbragt.
Det viste sig, at blandt de mange myter og beretninger, der overlevedes fra generation til generation, handlede mange, også et par viser, om de dygtigste mestre i spillet, som blev kaldt for junglesticks. Hvordan de kunne trylle med boldene, der var kunstfærdigt fremstillet af vatlignende blomsterfrugter inden i særligt holdbare, store blade, der kunne limes med naturens egne limstoffer. Køllerne var også fremstillet af en træsort, der såvel var blød nok til, at man kunne lave kunststykker med boldene, som samtidig holdbar og hård nok til at give længde på slagene.
Faktisk var det en gang sket, at byens regent havde været den bedste golfspiller, kaldet Jaguar Woods, fordi han, smidig som jaguaren, kunne hekse med boldene ved hjælp af trækøllerne
Bandt de os noget på ærmerne? overvejede arkæologerne, men ristninger på klippestykker viste utvivlsomt scener fra golf, og i stedet forsøgte de at fastslå, hvorfor golf var forsvundet meget pludseligt omkring år 1200.
Her kom landsbyens ældste, der kunne fortælle de overleverede legender og myter, som de var blevet fortalt af deres forældre, bedste- og oldeforældre, til hjælp.
– Jo, griske ejere af anlægget hævede prisen for at spille til mere og mere guld, og samtidig tog medicinmændene mere og mere for den eliksir, der kunne få boldene til at gå i hul. Derefter spillede de, der stadig havde råd til at spille, stadigt langsommere for at få mere for deres penge, og til sidst …
Det kom næsten grådkvalt:
– Jeg ville så gerne have prøvet golf, men …
… til sidst gik spillet i stå. Hvis det er rigtigt, at jeres civilisation genopfandt Junglesticks, så fortæl alle, at det vil forsvinde igen, hvis de spiller for langsomt.
