De fleste DP World Tour-turneringer har en eller flere Pro-Am-turneringer i dagene før selve begivenheden. Man sikrer sig deltagelse af meget kendte personer, der spiller golf – men hvem er kendt?

Nu står de fleste kendisser til Pro-Am’en før BMW Championship på Wentworth klar, og prøv at se, hvor mange af dem du kender:

Tennisspilleren Andy Murray (billedet), fodboldstjernerne Troy Deeney og Jordan Pickford, rugbyspilleren Jamie George, TV-stjernerne Anton Du Beke og Michael McIntyre, cricketspillerne James Anderson, Stuart Broad og Ollie Pope and svømmestjernen James Guy, der fik medalje ved OL i Paris.

Alle englændere forventes at kende dem, men det er der næppe mange danskere, der gør.

Det er annonceret, at der vil komme flere kendte til i de kommende uger. Så får vi se, om vi kender dem.

Pudsigt nok mener, jeg, at der har været flere kendte i tidligere britiske Pro-Ams, fx Johann Rupert, Ian Botham etc.

Måske skyldes det, at jeg er ældre nu og ikke kender de unge stjerner.

Forrige artikelFrederik Kjettrup blev nr. 7 i Fortinet Cup Championship
Næste artikelFør en weekend med utroligt spændende golf – heldigvis er vejret skiftet!
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.