OK.
Tirsdagsanekdoten kom sent denne gang, så lad den handle om langsomt spil:
Skyggen
Tony Johnston var en af European Tours langsomste spillere, og en dag så Darren Clarke utålmodigt til, mens englænderen adskillige gange læste et putt, linede op, fortrød, begyndte forfra – og til sidst missede.
Han så sig om for at finde en grund og opdagede, at Clarkes skygge var meget tæt på puttelinjen. Med et suk bebrejdede han: – Skyggen, Darren!
– Jamen, jeg garanterer dig, at den ikke var der, da du begyndte.
Mens græsset gror …
Ben Hogan var aldrig hurtig, og på sine ældre dage kunne han være dræbende langsom. Engang, hvor han var usædvanligt længe om at læse og udføre et putt, blev det for kort, og han klagede til sin spillepartner over, at greens ikke var klippet for nylig og derfor var for langsomme.
Han fik svar på tiltale: – Den her var faktisk nyklippet, da din bold landede.
… og skægget!
I begyndelsen af sin karriere var Bernhard Langer berygtet for at spille dræbede langsomt. På et tidspunkt anlagde han sig skæg, og da Lee Trevino efter en runde med Langer blev bedt om at kommentere det nye skæg, var hans svar: – Han var glatbarberet, da vi gik ud!
Virkelig langsom
Christina Kim konstaterede, da hun slap for at spille i bolden efter Sakura Yokomine i sidste runde af US Womens’ Open: – Puha. Det var godt. Hun bruger mere tid, end det tager at bage en pizza med en lighter.
