Med den olympiske guldmedalje tjente Lydia Ko det sidste point, hun manglede i at blive optaget i Hall of Fame.
At gøre det kræver 27 point, og med hendes mange topresultater skulle man tro, at hun havde opfyldt kravene for længst, men det er ikke så lige til. Mange har undret sig over, hvad der egentlig skal til, så her er sammensætningen af de 27 p:
To sejre i majors giver 2 p hver.
18 sejre i LPGA-turneringer giver 1 p hver.
2 gange har hun været Player of the Year, og det giver 2 x 1 p.
2 gange har hun erobret Vare-trofæet, og det giver 2 x 1 p.
Samlet var det 26 p, og nu har hun fået et enkelt point(!) for at vinde guld i OL.
Det betyder i øvrigt, at hun har en OL-medalje af hvert karat, for hun fik sølv i Rio, bronze i Tokyo og nu altså guld i Paris.
I øvrigt ville der blive overfyldt i Hall of Fame, hvis kravene ikke var så tilpas hårde. Ko er nemlig nr. 35, der har opfyldt kravene.