I USA er de spillere, der ikke ligger godt til i de forskellige PGA-kategorier, ved at opdage, hvor svært de får ved at komme med i stribevis af turneringer.
I den kommende weekend kan for eksempel ikke en eneste af dem, der tjente deres kort på Korn Ferry Tour, komme med på Pebble Beach. I den følgende Phoenix Open med 132 deltagere er der ikke plads heller til Korn Ferry kvalifikanterne. Noget lignende vil indtræffe i Genesis Invitational.
Det betyder, at arrangørerne blive bombarderet med breve fra spillere, der vil have en af de fire specielle invitationer, som de råder over. De er heller ikke nemme at få, og på de sociale medier er der mange vrede kommentarer. Ikke mindst, fordi man ikke vil lade Gary Woodland komme ind, efter at han er blevet klar igen efter en hjerneoperation.
At det er svært at komme ind på arrangørinvitation, kan man forstå, når tre at de fire invitationer til Genesis Invitational går til Adam Scott (billedet/ Getty), Will Zalatoris og Tiger Woods.
Måske skal de uheldige spillere bare håbe på, at mange flere går over til LIV. Så bliver der bedre plads.
Når det sker, vil PGA nok fremstå så svækket, at der sker en sammensmeltning med LIV, og så er pladserne væk igen.