Nonnen og albatrossen

OK, du kender den om nonnen og sømanden, men hvad med den om nonnen og albatrossen?

Nonnen sank frustreret ned i stolen foran abbedissen med et kæmpe suk.

– Hvad ligger så tungt på dit sind, spurgte abbedissen.

– Før jeg viede mit liv til Gud, var jeg en talentfuld golfer, og i går spillede jeg igen en runde med min bror. Det burde have været afslapning, men jeg kom til at misbruge Herrens navn, da jeg bandede.

– Min Gud, gispede abbedissen, – bekend!

– Hul 5 er uhyggelig svært. 490 meter par-5, grimt dogleg venstre, skov på siderne og green bag en sø. Jeg slog mit livs drive. Bolden fløj af sted i medvinden, som jeg kunne drømme om det – og ramte en fugl omkring 100 meter fra green.

– Sort uheld, men bandede du virkelig over det?

– Nej, nej, men mens jeg stadig forsøgte at samle mig, sprang et egern ud fra skoven, snuppede min bold og pilede af sted med den.

– Selv jeg ville have været tæt på at bande på det tidspunkt, indså abbedissen.

– Jamen, det gjorde jeg slet ikke. Jeg undrede mig over, hvor uransagelige Herrens veje er, da en ørn slog ned, greb ørnen i kløerne og fløj hen over green, hvor egernet tabte bolden, der lagde sig mindre end en meter fra hullet.

– Hold helt kæft, gispede abbedissen, – nu er jeg med: Du fuckede det satans albatross-putt op!

Forrige artikelDay snuppede Japan Skins
Næste artikelUgens TV-tider: Morgengolf med mænd og kvinder
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.