Vi er kun to dage fra The Open 2024 på Royal Troon, og feltet – inklusive hele fire danske spillere – er i fuld gang med prøverunderne.

I England taler man meget om vejret, og diskussionen intensiveres op mod The Open. Foreløbig er der rimelig godt vejr tirsdag og onsdag, selv om man kan se på billeder, at der er en del regn i dag. Sent onsdag skal det blæse op, og torsdag forventes en del regn, som i byger kan være meget kraftig.

Resten af turneringen kommer formentlig til at foregå i meget skiftende vejr, så det kan godt være et af de år, hvor det er vigtigt at være i den halvdel af feltet, som vejrguderne velsigner med det bedste vejr.

Så er der kommet teetimes for de første runder, og første dansker ude er Nicolai Højgaard kl. 7.30 (en time senere dansk tid) sammen med Adam Scott og Richard Mansell. En attraktiv bold.

8.25 slår Thorbjørn Olesen ud aammen med Zach back-to-back Johnson og Austin Eckroat. Heller ikke uinteressant.

12.42 skal Rasmus Højgaard og Jakob Skov Olesen minsandten ud at spille sammen med Henrik Stenson, som, håber vi, er i bedre humør, end han egentlig har grund til efter at være blevet udelukket fra næsten alt pga. hans overgang til LIV golf.

På Gettys billede ser vi Jacob Skov Olesen på prøverunde tirsdag i roughen, der ser ud til at være helt tilfredsstillende sej.

Andre spændende bolde er:

9.36 Jon Rahm – Tommy Fleetwood – Robert MacIntyre

9.47 Ludvig Åberg – Bryson DeChambeau – Tom Kim

9.58 Brian Harman (forsvarende mester) – Viktor Hovland – Sahith Theegala

10.09 Rory McIlroy – Max Homa – Tyrell Hatton

14.04 Phil Mickelson – Joost Luiten – Dustin Johnson

14.37 Tiger Woods – Xander Schauffele – Patrick Cantlay

15.10 Jordan Spieth – Scottie Scheffler – Cameron Young

… og der skal altså lægges en time til for at få danske tider.

 

Forrige artikelFem mand i omspil på PGA Tour
Næste artikelUgens tv-golf: The Open fra Troon
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.