Sam Torrance har spillet 706 gange på European Tour, og det var tidligere langt flere end alle andre, men nu er denne position truet. Miguel Angel Jimenez har spillet 704 ET-turneringer, og mon ikke han kommer med i tre flere?
Der er langt op for de danske spillere, men Søren Kjeldsen (billedet) nærmer sig med sine 604 turneringer, mens Thomas Bjørn pga. sine mange skader ‘kun’ har spillet 548.
Listen over danske spillere med mere end 10 ET-deltagelser ser således ud:
Søren Kjeldsen 604
Thomas Bjørn 548
Søren Hansen 457
Anders Hansen 442
Steen Tinning 376
Thorbjørn Olesen 220
Anders Sørensen 210
Mads Vibe-Hastrup 198
Lucas Bjerregaard 165
Lasse Jensen 141
— 10
Jeppe Huldahl 140
Joachim B Hansen 133
Morten Ørum Madsen 123
Jeff Winther 97
Knud Storgaard 76
Thomas Nørret 72
Mark Haastrup 62
Ole Eskildsen 43
Jacob Rasmussen 22
Christian Post 22
— 20
Ben Tinning 21
Nicolai Højgaard 15
Rasmus Højgaard 11
I alt 23 spillere, og læg mærke til, at Anders Sørensen nåede at spille 210 og Mads Vibe-Hastrup 198. Sportsfolk glemmes hurtigt, så det kommer nok også bag på mange at finde navne som Ole Eskildsen, Jacob Rasmussen, Christian Post og Ben Tinning på listen.
Det er meget praktisk at lave denne optælling netop nu, hvor turneringslivet er gået helt i stå. Vi kommer ved lejlighed tilbage til, hvor mange gange danske spillere er sluttet i top-3- på European Tour.