US PGA Championship er den major, der har haft flest uventede vindere, men næppe nogen mere uventet end John Daly, der som 25-årig sejrede i 1991.
Daly var kontroversiel, som han har været det i hele sin karriere. Med sin behandling af kvindelige partnere, med sin ludomani, men sin ligegyldighed over for alle traditioner og normer, og med sin trang til drikkevarer. Han skriver i sine erindringer om, hvordan hans bedste ven i mange år var Jack Daniels (whiskey). JD og JD – et uadskilleligt par.
Daly, der var rookie på PGA Tour, havde forsøgt at kvalificere sig til mesterskabet på Crooked Stick, men det var mislykkedes, så han var nr. 9 på reservelisten med få dage tilbage. De ni droppede ud en ad gangen af vidt forskellige årsager. Aftenen før turneringen var Daly nr. 3 på listen, men ud på natten fik han besked om, at han havde udslagstid kl. 13.58!
Bill Sanders var blevet skadet, Mark Lye ville ikke spille uden at nå at gå en prøverunde. Et nærtstående familiemedlems alvorlige sygdom fik Brad Bryant til at sige fra, og endelig tog Nick Price hjem, da hans kone fik veer og skulle føde deres første barn.
Overtog caddie
Det betød, at Daly, som end ikke havde været på Crooked Stick nogensinde, kunne overtage den caddie, Jeff Medlen, der skulle have gået for Price. Hans øgenavn var Squeeky, og han havde nået at gå banen sammen med Price under prøverunderne.
Daly, der slog, som en hest sparker, havde en fordel i, at banen var den længste, der endnu var spillet en major på. Squeeky støttede ham hele vejen i at bruge driveren: Kill it John, just kill it!
Så det gjorde han. Uden noget forventningspres gik han åbningsrunden i -3, 69 slag, to slag efter den førende. Midt på dagen udsatte et voldsomt uvejr spillet, og en tilskuer blev dræbt af et lynnedslag. Daly færdiggjorde først runden sammen med Bob Lohr og Billy Andrade den næste morgen, og gruppen havde så godt som ingen tilskuere.
De kom efter den følgende dag, som Daly gik i -5, så han førte i -8, og mellem greens og tees lavede han high-five med tilskuerne, hvis yndling han blev på rekordfart. Medierne flokkedes naturligvis også om ham, ikke mindst på pressekonferencen efter runden, hvor Big John bad om en diet coke i stedet for den øl, han havde mest lyst til.
Folkefest
TV havde ikke opdaget ham endnu fredag, men lørdag havde han en hovedrolle i førerbolden, og et vildt begejstret publikum byggede ham op i en folkefest, som han førte i -11 efter endnu en 69er.
Der var ikke noget med at slappe af før sidste runde på et hotel. Ejeren af Indianapolis Colts inviterede ham til aftenens football, hvor han blev præsenteret for et ellervildt publikum og sugede al velviljen til sig.
Før start søndag fandt Daly en seddel fastgjort til sit skab i omklædningsrummet. Teksten lød:
Puds dem, John!
Signeret Jack Nicklaus.
Han red videre på bølgen. På trods, at hans første drive havnede langt ude i træerne, så det var et mirakel, at han reddede en bogey. De fleste ventede, at han nu ville bryde sammen – men banen havde tilpas mange par-5-huller. På de 56 par-3 og par-4 huller spillede han samlet i par. På de 16 par-5-huller opnåede han en eagle, ti birdies og fem pars.
Han var fem foran med to huller igen, men fik dobbeltbogey på 17. Alligevel tøvede han ikke, men brugte på 18 par-4 sin driver trods vandet i højre. Bolden havnede midt på fairway, andet slag gik nydeligt på green, og en sikker par sikrede ham tre slags forspring for Bruce Lietzke i slutstillingen.
Et eventyr var skrevet, og det fik en fin lille krølle, da Daly gave 30.000 $ af sine check på 230.000 til enken efter den mand, der blev ramt af lynnedslaget.
Helten levede desværre ikke lykkeligt videre. Det havde han ikke karakter til. Endda vandt han endnu en sensationssejr i The Open 1995, men hans liv i øvrigt har været tragisk i lange perioder.
