Hvis en spiller nu beslutter sig for, at han/hun vil på college i efteråret 2023, er det næsten med sikkerhed for sent.

153.000 spiller colllegegolf, der er ca. 19.000 nye pladser om året, og der er et begrænset antal penge, så hvis man håber på en helt eller delvist gratis plads, er det forgæves. Kortet fra collegegolf.us viser de universiteter, man kan komme til, og det større kort viser, hvor man kan komme, alene i Florida.

Hvis man drømmer om at kombinere studium og golfspil i USA, kan man springe en mængde spildtid over ved at downloade app’en ‘collegegolf’. Her finder man bl.a. en kort film, der fortæller, hvad man skal gøre, og hvordan spillere og coaches kommer i kontakt med hinanden.

Det er ca. seks år siden, at Michael Axelsen, der har haft sine børn Elisa og John på college, og som første gang måtte løse alle problemerne selv, oprettede hjemmesiden collegegolf.us , og han har været med til at hjælpe mange spillere til USA.

En hyppig fejltagelse er, at danske spillere overvurderer deres styrke, men de skal være klar over, at de konkurrerer med spillere fra hele verden. Velkvalificerede piger får i gennemsnit 95% betalt fra deres college, mens drenge typisk får 60-70%.

Det er populært at komme på college og spille golf. Axelsen skønner, at der i den kommende vinter vil være mellem 60 og 70 danske spillere af sted.

Han gør i øvrigt opmærksom på, at på app’en kan man finde samtlige coaches i samtlige sportsgrene, og derfor kan også fodboldspillere, svømmere etc. bruge den. Man kan også anvende den, hvis man kun er interesseret i studeredelen, og i nogle tilfælde kan man få støtte fra begge områder.

Få er klar over, hvor kompliceret processen kan være, så det er umagen værd at spare nogle trin fra start.

Forrige artikelNy ultralet el-trolley
Næste artikelRullende ’caddie’
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.