Catriona Matthew fyldte 55 år i går, og aldeles passende tog hun afsked på Old Course i AIG Women’s Open. Efter at have færdiggjort hul 17 poserede hun på den legendariske Swilcan Bridge (billedet/ Getty) og hilste som afsked til sin aktive karriere.
Hun blev født, voksede op og er stadig medlem af North Berwick GC, hvor man kan finde flere af hendes trofæer. Hun har vundet seks gange på LET og fire gange på LPGA, og pudsigt nok har hun aldrig spillet bedre end de to gange, hvor hun vendte tilbage efter at have fået et barn.
Hun har spillet Solheim Cup syv gange og desuden været kaptajn for de europæiske hold i 2019-21.
I 2009 var hun og hendes mand og caddie Graeme i Evian i livsfare, da deres hotel brød i brand. De slap ud på et hængende hår, men Graeme med så alvorlige forbrændinger, at han måtte opgive at gå caddie i de to sidste runder.
Catriona Matthew har to gange modtaget ordener for sin indsats. Først MBE (Member of the Order of the British Empire i 2010, og ti år senere OBE (Officer of the Order of the British Empire).